Der blev solgt cirka 7.900 boliger i august måned, viser nye handelstal fra Boligsiden. Det er årets næstlaveste resultat, og dermed flader salget nu ud efter et markant fald i juli måned.

De danske ejendomsmæglere solgte i august måned samlet 7.910 boliger. Det er en mindre stigning i forhold til juli, hvor boligsalget ramte det laveste niveau i 2021.

Det samlede salg i august ligger dog samtidig 15 procent lavere end i samme måned i 2020, viser Boligsidens friske handelstal.

- I juli så vi et fald i handelsaktiviteten, som bragte antallet af bolighandler ned på det traditionelle sommerniveau. Og i august ser vi så, at salget flader nogenlunde ud på samme niveau. Det lavere antal handler bidrager også til, at priserne stabiliserer sig, hvilket vi har set igennem de seneste måneder, og dermed nærmer boligmarkedet sig generelt mere normale tilstande, end vi har set under corona, siger Kasper Fredløv Sonberg, der er boligøkonom hos Boligsiden.

High-end boliger. Konferencen afholdes den 1. marts 2022.

Sidste år i august blev der samlet solgt lidt mere end 9.000 boliger igennem de danske ejendomsmæglere, og til sammenligning blev der i de 5 år inden corona i gennemsnit solgt cirka 7.400 boliger i samme måned.

Hussalget i august ligger på præcis samme niveau som i juli måned, og sammenlignet med august sidste år er der tale om et fald i antal hushandler på 10 procent.

Nordhavn - udviklingsplaner, Nordhavnstunnel, Lynette-øen og Refshaleøen. Konferencen afholdes den 2. marts 2022.

- Handelsaktiviteten for huse ligger i august på et mere naturligt niveau end sidste år, men der bliver fortsat solgt mange huse i Danmark. Samtidig viser de første tal for antal handler i september måned en mindre stigning, og meget tyder derfor på, at efterspørgslen på huse fortsat er stor blandt køberne, siger Kasper Fredløv Sonberg.

Retter vi i stedet blikket mod ejerlejlighederne, blev der i august solgt 1.571 lejligheder. Det er en stigning på 11 procent sammenlignet med juli måned, men et fald på 9 procent i forhold til samme måned sidste år.

Nordkysten: Investeringer og ejendomsmarked mellem Hellerup og Helsingør. Konferencen afholdes den 14. oktober 2021.

- Ser vi bort fra 2020, hvor boligmarkedet var alt andet end normalt, ser vi stort set hvert år en stigning i antal salg af lejligheder fra juli til august. Det kan hænge sammen med studiestart, hvor flere unge eller deres forældre vælger at købe en studiebolig, siger Kasper Fredløv Sonberg.

Retter vi til sidst blikket mod sommerhusene, er tendensen her den samme som for det samlede boligsalg. August-salget er det næstlaveste niveau for året og stort set på niveau med juli-resultatet.


Relaterede konferencer

Den nye Planlov KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Boligudvikling i Jylland

Stormflodssikring af by- og landområder

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter