En særlig form for opsøgende online markedsføring, som er udviklet i Norge, har været med til at øge boligefterspørgslen ved at præsentere boliger på sociale medier for folk, som ellers ikke aktivt søger et nyt hjem.

Virksomheden CCT Technology fra Bergen i Norge har udviklet konceptet SmartSalg med algoritmer, der afprøver forskellige annoncetekster og billeder på især Facebook og Instagram over for en bred målgruppe og fortsætter med at vise de af annoncerne, der performer bedst. Annoncerne bliver også vist for folk, som ellers ikke aktuelt kigger på boligannoncer, og det har udvidet købersiden betragteligt.

- Vi er meget flittige brugere af den nye online markedsføringsform. Når nyhedens interesse for en ejendom har lagt sig efter 4-6 uger, så starter vi SmartSalg op. Og hvis det stadig går lidt trægt med en ejendom, kan vi køre flere runder, indtil ejendommen er solgt, siger Jesper Persson, der er indehaver af Nybolig i Køge.

Siden Nybolig for 4 år siden begyndte at tilbyde kunderne SmartSalg online markedsføring, kommer trafikken til Nybolig.dk i form af 4 millioner besøgende per måned ikke længere kun fra primært Boligsiden og Google, men i lige så høj grad fra Facebook, hvor SmartSalg huserer.

Udvikling og investering i rækkehuse. Konferencen afholdes den 5. april 2022.

Nybolig og søsterkæden Estate, som også tilbyder den samme online markedsføring, har ifølge Nyboligs kommunikationschef Thomas Hovgaard begge vundet markedsandele de seneste år, mens de fleste andre mæglerkæder har stået stille.

- SmartSalg har skabt omkring dobbelt så meget trafik på vores hjemmeside og dermed lagt grunden for at skabe flere interesserede til den enkelte ejendom. Det ser ud til, det har været med til at presse priserne i opadgående retning og forkorte liggetiderne, ligesom det er blevet lettere at sælge de lidt mere specielle ejendomme, siger Thomas Hovgaard.

CCT Technology udfører gennem sit danske datterselskab den praktiske del af markedsføringen for Nybolig og Estate. CCT Danmark har 10 ansatte og har været etableret i Danmark siden 2015.

High-end boliger. Konferencen afholdes den 1. marts 2022.

Der foreligger ingen præcise målinger i Danmark af effekten, men hos norske mæglere er den gennemsnitlige liggetid faldet med 20 procent, når der bruges SmartSalg.

For mæglere er det forbundet med tab af indtægt og prestige, hvis de ikke kan sælge en ejendom og må give den videre til en konkurrent.

- Jeg vil hellere bruge nogle tusinde ekstra på online markedsføring med SmartSalg for at skabe fornyet interesse om en ejendom end at se den blive solgt af en anden. Og kunderne er jo glade for, at vi er blandt de bedste til at få deres ejendomme vist frem og dermed solgt, siger indehaver Jesper Persson fra Nybolig i Køge.

Udvikling af ferieparker og sommerhuse - nye regler, investeringer og byggeri. Konferencen afholdes den 21. september 2021.

SmartSalg er også yderst velegnet til sommerhussalg. Ejendomsmægler og indehaver Mikkel Henriksen fra Nybolig Odsherred, som betjener Danmarks største sommerhuskommune og årligt sælger mellem 300 og 500 sommerhuse, finder nemlig ikke mange købere ved at annoncere i de lokale aviser.

Det skyldes, at de fleste sommerhuskøbere kommer langvejs fra. I sådan en situation virker opsøgende online markedsføring meget bedre. Nybolig i Odsherred var da også hurtige til at bruge SmartSalg på alle sine sager, da værktøjet blev indført for 4 år siden.

- Vi kan dokumentere, at SmartSalg gør en forskel. Markedsføringen formår at tiltrække købere langvejs fra. Med CCT’s algoritme rammer vi de kunder, vi gerne vil. Vi får solgt en høj andel af de sager, vi får ind, er mere synlige i markedet, og har en god digital interaktion med vores kunder, siger Mikkel Henriksen.

Jylland: Generationsskifte af ejendom. Kurset afholdes den 14. september 2021.

Mikkel Henriksens ansatte skal dog huske at være lidt strategiske, når de udvælger billeder og skriver annoncetekster. For CCT’s markedsføringsfolk bruger disse tekster og billeder og kombinerer dem på nye måder for at teste, hvilke kombinationer der virker bedst.

Ved hele tiden at tilpasse online-markedsføringen er der større chance for, at annoncen viser netop det ved en bolig, som den enkelte køber er mest interesseret i.

Nybolig i Hadsund ved Mariager Fjord i Nordjylland, hvor gennemsnitsprisen på et parcelhus er noget lavere end i nærliggende byer som Aalborg, Randers og Aarhus, har ejendomsmægler Rasmus Skeel brugt SmartSalg på alle sine sager igennem 12 måneder.

Kalundborg: et vækstcenter for enden af Kattegatforbindelsen. Konferencen afholdes den 27. januar 2022.

Han mener, at SmartSalg ikke bare finder folk, men at værktøjet også finder de rigtige folk.

- Jeg er den mægler i området, som har den laveste liggetid. Jeg tror det skyldes, at de folk, SmartSalg tiltrækker, er potentielle købere og ikke bare osere. Jeg har haft flere huse, der ikke har kunnet sælges. Når jeg så har sat SmartSalg på, kan der stå 2 købere på en uge. Det er et godt værktøj til at skabe fornyet interesse om en sag, siger indehaver Rasmus Skeel fra Nybolig Hadsund.

Han fortæller, at ved boligsalg i Hadsund skal man altid prøve at sætte prisen, så der er plads til et lille afslag. Omvendt skal udbudsprisen heller ikke skræmme folk væk.

- Men jo dyrere en bolig er, jo vigtigere bliver SmartSalg. For SmartSalg kan inspirere køberne eller hente købere langt uden for lokalområdet, siger Rasmus Skeel.

Randers: De store byggeprojekter. Konferencen afholdes den 8. september 2021.

Aktuelt er hans dyreste bolig en sag til 3,7 millioner kr., hvilket er mellem 2 og 4 gange så meget som andre boliger i området. Og han forventer som udgangspunkt ikke, at huset bliver solgt til en af de lokale.

- Jeg tror, at vi ved hjælp af SmartSalg finder en køber, som måske synes, at Aalborg eller Aarhus er blevet for dyrt, og at de her i Hadsund kan få et lækkert hus til hvad, de synes er en overkommelig pris, siger han.


Relaterede konferencer

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Ny udbudslov KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Fremtidens betonbyggeri

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse