Den nyoprettede afdeling Byggeri Vest har fokus på byggeprojekter i Vestdanmark. Afdelingen får kontor i Trige ved Aarhus, hvor Züblin i forvejen har sit danske hovedkontor.

Züblin har i mange år udført funderings- og anlægsprojekter i Vestdanmark som eksempelvis motorvejsbroer, byggegruber og senest udvidelsen af Lindø port of Odense. Det er derfor helt naturligt, at udvide byggeaktiviteterne til også at gælde Jylland og Fyn, fortæller Per Engsø, der er teknisk direktør for forretningsenheden Byggeri i Danmark.

Den nye afdeling trækker både på kompetencer fra Züblins øvrige afdelinger i Danmark og fra den internationale Strabag-koncern, som Züblin er en del af. Koncernen har 72.000 medarbejdere og en årsomsætning på over 100 milliarder kr. Desuden rådes over en teknisk division med 1.700 specialister inden for eksempelvis konstruktion og facadeteknik samt en omfattende maskinpark.

NB! Jylland: Højhusbyggeri - krav og løsninger. Konferencen afholdes d. 21. november 2018.

Züblin har ansat Morten Stampe som afdelingschef for den nye afdeling. Morten Stampe har tidligere været ansat i Aarsleff, Arkil og Skanska og har i 14 år fungeret som administrerende direktør i Bodilsen Totalbyg. Per Engsø glæder sig over ansættelsen af Morten Stampe og har store forventninger til den nye afdeling.

- Morten Stampe har stor brancheerfaring og netværk, og han kender markedet i Vestdanmark, fortæller Per Engsø.

En del af den overordnede strategi for Byggeri i Danmark
Siden 2015 har Danmark været et erklæret hjemmemarked for Strabag koncernen. Det vil sige et marked, hvor koncernen opbygger en blivende lokal organisation.

- Vi har de seneste år haft fokus på at udvikle forretningsenheden Byggeri, fortæller Per Engsø.

NB! Aarhus: De store projekter. Konferencen afholdes d. 28. november 2018.

- Det er sket med udgangspunkt i udførelsen af de 2 store byggeprojekter Axel Towers og Blox i København. Sideløbende med projekterne har vi opbygget en dansk tilbudsafdeling og en teknisk afdeling, som er ansvarlig for arbejdsmiljø, tidsplanlægning, kvalitetssikring og BIM.5D. Vores nye store projekter i Carlsberg Byen er et resultat af dette arbejde og et bevis på, at Züblin har etableret sig som en væsentlig spiller på det danske marked for byggeri, uddyber han.

Züblin har en overordnet strategi om vækst i Danmark med fokus på indtjening. En del af strategien er at styrke porteføljen med bygge- og anlægsprojekter i størrelsesordenen 50-300 millioner kr. Per Engsø fortæller, at udvidelsen i vest indgår i denne strategi.

- Vi har indtil nu haft fokus på hovedstadsområdet, hvor vi har opbygget en stærk organisation. Nu er vi klar til at udvide mod vest. Med de erfaringer vi har fra det danske marked og vores store internationale ekspertise og økonomisk stærke koncern i ryggen, er vi godt rustet til at byde på både de mellemstore og helt store projekter i hele Vestdanmark.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Den nye Planlov KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS