Byrådet i Aalborg har godkendt en lokalplan, der giver mulighed for at omdanne den 5.200 kvm store grund med den gamle skøjtehal på Samsøgade til et nyt boligområde.

Den gamle skøjtehal på Samsøgade mellem Øgadekvarteret og Vejgård lukkede i 2007 med åbningen af Gigantium i Aalborg Øst. Siden har grunden og den 3.500 kvm store skøjtehal, stået ubenyttet hen.

NB! Butiksmarkedet i Aalborg 2018-2028. Konferencen afholdes d. 18. januar 2018.

Grunden ejes af Ungbo Danmark, som over flere omgange har forsøgt at udvikle den, men indtil nu uden at få en lokalplan igennem. Den 19. juni 2017 lykkedes det så at få vedtaget en ny lokalplan for grunden endeligt.

- Den har været over udvalgets (By- og Landskabsudvalget, red.) bord nogen gange, og man kan se ud af indsigelserne, at vi har ramt plet med udspillet til lokalplanen denne gang. På et tidspunkt opererede man med en højere bebyggelse ned mod Østre Allé. Det er nu taget ud, og der kan bygges i 4 etager og så tæt-lavt byggeri oppe i Bernstorffsgade, sagde rådmand for By- og Landskabsforvaltningen, Hans Henrik Henriksen.

NB! Aalborg: De store projekter. Konferencen afholdes d. 19. april 2018.

Lokalplanen stiller vilkår om, at den høje etageboligbebyggelse skal placeres længst mod nord med reference til Øgadekvarterets karrebebyggelse. Stokbebyggelsen opføres på et plateau, der ligger op til 4 meter under Bernstorffsgades niveau, således for at sikre at bebyggelsen ikke vil virke dominerende set fra villaområdet ved Vejgård.

Tættest på Øgadekvarteret og ud mod Østre Allé kan der opføres 3 stokbebyggelser i 3-4 etager på i alt 3.800 kvm. Langs villavejen Bernstorffsgade må der maksimalt bygges i 2 etager, og her kan der i alt bygges 650 kvm.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Fremtidens betonbyggeri

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Den nye Planlov KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Ny udbudslov KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning