Nye tal fra Boligsiden viser, at udbuddet af huse er faldet 4 procent den seneste måned. Dermed sætter udbuddet ny bundrekord for 3. måned i træk.

Udbuddet af huse er faldet til det laveste niveau, siden Boligsiden begyndte at føre statistik over udbuddet i 2010. Det viser nye udbudstal fra primo august. Samlet set er der 30.703 villaer og rækkehuse til salg. Det er et fald på 4 procent den seneste måned og 15 procent lavere end på samme tid sidste år.

Faldet er typisk for sæsonen, der plejer at byde på et fald i udbuddet som konsekvens af, at færre sætter deres huse til salg i sommermånederne.

- Forskellen i år er så bare den, at der ikke som vanligt kom en stor stigning i udbuddet i foråret. Det satte corona en stopper for. Samtidig har salget været højere end normalt, og det har skabt den nuværende situation med færre huse på ejendomsmæglernes hylder, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Boligmarkedets udvikling 2021-2030. Konferencen afholdes d. 17. september 2020.

Udbuddet af huse er faldet i alle landets 5 regioner. Det største fald er i Region Hovedstaden, hvor udvalget af huse er faldet med 1/4 det seneste år og nu er indskrænket til godt 4.000 huse.

- Der er langt færre huse til salg i Region Hovedstaden end tidligere, og det er et resultat af, at der er solgt flere huse end normalt på især den københavnske vestegn og i Nordsjælland. Samtidig har husejerne på grund af corona ikke sat til salg i samme omfang som tidligere, og det har også været medvirkende til, at udvalget er blevet mindre, siger Birgit Daetz.

Omvendt er faldet i udbuddet mindst i Region Nordjylland, hvor der er 5 procent færre huse til salg end for 1 år siden.

Albertslund - Milliardprojekter - 17.000 nye borgere. Konferencen afholdes den 12. november 2020.

- I Nordjylland har antallet af nye boliger til salg og salget af huse været på nogenlunde samme niveau som i 2019. Så på trods af corona har de nordjyske sælgere og købere på boigmarkedet i store træk gjort, som de plejer, påpeger Birgit Daetz.

Generelt er udbuddet af boliger langt mindre end tidligere. Den udvikling var allerede i gang inden corona, fordi antallet af handler var stigende. Faldet i udbuddet accelererede i foråret og er fortsat henover sommeren.

Ny trend: Små boliger. Konferencen afholdes den 21. januar 2021.

De nye udbudstal fra primo august viser ligeledes, at udbuddet af sommerhuse og ejerlejligheder er faldet med henholdsvis 34 og 17 procent. Det er altså en generel udvikling for udbuddet, at der bliver færre boliger på markedet.

- Salget af boliger går stadig rigtig godt, og det er en god indikator for, at udbuddet endnu ikke er så lavt, at køberne går forgæves, når de begynder at se på bolig. Men vi bevæger os også på uberørt grund, for det er meget sjældent, at der er så få boliger til salg. På grund af sommerferien ser vi nu et lille dyk i antallet af nye sælgere, der kan få udbuddet til at dale yderligere. Derfor ved vi også, at ejendomsmæglerne håber, at sælgerne vender tilbage til markedet i lidt større målestok, når de kommer tilbage fra deres ferier i det danske sommerland, siger Birgit Daetz.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Fremtidens betonbyggeri