5 totalentreprenører blev prækvalificeret og afgav bud på Ringsted Sundhedshus, der var udbudt i omvendt licitation med fast pris på 37 millioner kr. Nu er en totalentreprenør fundet.

Ringsted Kommune har underskrevet kontrakt med STB Byg, der bliver totalentreprenør på Ringsted Sundhedshus ved Knud Lavard Centret. Byggeriet forventes at starte i 2019. Sundhedshuset laves som en tilbygning til det eksisterende Knud Lavard Center.

- STB yg A/S leverede et detaljeret og gennemarbejdet tilbud, hvor konkurrenceprogrammets krav og ønsker i høj grad er opfyldt. STB Byg A/S vil opføre et byggeri med fokus på samskabelse af kommunens sundhedsfunktioner og sundhedsaktiviteter, og byggeriet vil arkitektonisk få en naturlig sammenhæng med det eksisterende Knud Lavard Center, forklarer Britta Nielsen, formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

NB! Næstved: De store projekter. Konferencen afholdes d. 14. maj 2019.

Ud over at huse en stor del af Ringsted Kommunes sundhedstilbud, vil det nye Sundhedshus blive indrettet, så forskellige foreninger får mulighed for at benytte lokalerne. Den nybyggede 1. sal indrettes med henblik på udlejning til privat lægepraksis, og derover indrettes der et nyt og mere moderne lokale til Region Sjællands lægevagt.

Tilbygningen til det eksisterende Knud Lavard Center bliver på brutto 1.716 kvm, inklusive 1. sal og kælder. Udendørsarealerne udformes, så der udvises hensyn til gangbesværede borgere, og der laves en parkeringsplads til 40 biler på den østlige del af centeret.

- I STB Byg A/S er der stor glæde over tildelingen af opgaven. I projektet har vi lagt vægt på integration mellem det eksisterende og det nye, arkitekturen samt det indretningsmæssige af sundhedshuset, siger administrerende direktør i STB Byg, Jens Winther.

Detailprojektering er igangsat, og selve byggeriet forventes at starte i første kvartal i 2019. Sundhedshuset skal efter planen tages i brug i februar 2020.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i København frem til 2030

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Den nye Planlov KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Fremtidens betonbyggeri

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND