Over det sidste år er der sket en drastisk stigning i antallet af huse, der udlejes, fordi husene ikke kan sælges. Hele 74 procent af husene, der blev sat til udlejning i august 2018, har været sat til salg inden for det sidste år.

I august 2017 havde blot 16 procent af husene, der blev sat til udlejning, været sat til salg inden for det sidste år, inden de blev sat til udlejning. I august 2018 havde 74 procent af husene, der blev sat til udlejning, været sat til salg inden for det sidste år.

NB! Ny ejendomsvurderingslov og ejendomsbeskatning. Kurset afholdes d. 15. januar 2019.

Det viser en aktuel analyse fra den landsdækkende portal Boligdeal.dk, som kigger på alle de huse, der har været sat officielt til udlejning fra juni 2017 til august 2018. For hvert hus er det undersøgt, om huset har været sat til salg inden for 1 år før udlejnings-tidspunktet.

- Analysen taler sit klare sprog. Der er sket en stor stigning i andelen af huse, der er trukket af salgsmarkedet og sat til udlejning i stedet. Udviklingen har specielt taget fart i 2018. I januar havde cirka 29 procent af husene, der blev sat til udlejning, været sat til salg inden for et år inden udlejningstidspunktet. I August var tallet hele 74 procent, fortæller Thomas Barfod fra boligdeal.dk.

NB! Københavns boligmarked 2019-2029. Kurset afholdes d. 24. januar 2019.

Analysen tegner således et billede af et boligmarked, der er på vej ned, hvor husejerne ikke kan sælge og derfor udlejer i stedet. Men ifølge Thomas Barfod kan denne situation give store fordele, for dem der ønsker at leje i stedet.

- Vi kan se at lejepriserne på huse pt ligger meget højt, hvilket skyldes at der har været relativt få huse på lejemarkedet. Hvis mange tvinges til at udleje deres huse, fordi de ikke kan sælge og udbuddet dermed bliver større, vil det formentlig også betyde, at priserne vil falde meget. Det var mønsteret under den sidste finanskrise, hvor man snildt kunne leje store villaer i for eksempel Gentofte for 15.000 kr. per måned, fortæller han.

NB! Airbnb - professionel udlejning. Kurset afholdes d. 23. maj 2019.

Thomas Barfod tror også, at studerende i de store byer vil kunne drage fordel af udviklingen.

- Et vigende boligmarked åbner mange nye muligheder op. Hvis for eksempel folk bliver skilt, vil den ene part ofte blive nødt til at blive boende i huset. Her kan udlejningen af 2-3 værelser til studerende være det, der får budgettet til at løbe rundt, siger han.

Du kan læse den samlede analyse her.


Relaterede konferencer

Fremtidens betonbyggeri

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Den nye Planlov KURSUS