De sidste 5 år er der hver dag kommet 7 nye boliger med 6 værelser eller flere til i Danmark. Markedet for kæmpeboliger er i vækst på grund af flere familier med mange børn og sammenbragte familier.

Det er ikke boliger på 6 værelser eller derover, man skulle tro, der var størst efterspørgsel på, når danske kvinder i gennemsnit sætter 1,6 barn i verden pr. person, men alligevel er der de sidste 5 år sket en vækst i antallet af kæmpeboliger med 6 værelser eller flere.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik, som ejendomsmæglerkæden Estate har analyseret, er der siden 2017 kommet 12.410 flere kæmpeboliger til. Eller 2.482 om året, hvilket svarer til, at 7 nye kæmpeboliger hver dag de seneste 7 år har set dagens lys i Danmark.

High-end boliger. Konferencen afholdes den 1. marts 2022.

- Med den stigende klima- og ressourcebevidsthed, som har forplantet sig herhjemme, er det i højere grad et spørgsmål om at indrette sig smart og udnytte pladsen optimalt, der er fremherskende, men vi ser på den anden side også her et segment af husstande, som efterspørger ekstraordinær meget plads, og det er typisk familier med mange børn og sammenbragte familier, der primært står for det stigende antal boliger med mange værelser, siger Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i Estate.

Selvom stigningen i procent ikke er eksplosiv, er den ifølge Thomas Hovgaard er udtryk for, at der stadig er et marked for store boliger.

- Overvejer man for eksempel at bygge til for at få mere plads, men frygter man samtidig, at investeringen ikke vil holde, fordi det der er færre købere til store boliger, så kan man godt være rolig. For tendensen er, at behovet for disse boliger med mange værelser er i vækst, det afspejler udviklingen i husstande, siger Thomas Hovgaard.

Udvikling og investering i rækkehuse. Konferencen afholdes den 5. april 2022.

Han mener, at det er altid er en god ide at rådføre sig med en ekspert i det lokale boligmarked, når man står overfor at skulle udvide sin bolig.

- Her ville jeg altid spørge de lokale mæglere til råds, som er dem, der kender markedet og kundernes behov bedst. Her vil du få den mest præcise vurdering og kunne træffe den bedste beslutning, da en tilbygning typisk er en af de største privatøkonomiske beslutninger, man kommer til at træffe som boligejer, siger Thomas Hovgaard.


Relaterede konferencer

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter