SG Totalentreprise har på 8 måneder opnået et resultat før skat, der er mere end 5 gange større, end SG Totalentreprise forventede ved virksomhedens start i februar 2017.

Om få uger offentliggør SG Totalentreprise virksomhedens første årsregnskab for perioden 1. februar 2017 til 30. september 2017 med en omsætning på næsten 15,7 millioner kr., et resultat før skat på knap 2,7 millioner kr. og en dækningsgrad på cirka 17 procent. Budgettet for SG Totalentreprises første 8 måneder indeholdt en forventning om et resultat på 500.000 kr.

Virksomheden blev stiftet den 1. februar 2017 og har regnskabsår fra 1. oktober til 30. september. SG Totalentreprise blev sat i verden med et fokus på at løfte barmarks-projekter. Det fokus viser sig givtigt i regnskabet. Virksomheden har ligesom resten af byggebranchen været begunstiget af gode konjunkturer og stor aktivitet inden for nybyggeri. Det forklarer dog ikke alene, hvordan SG Totalentreprise på blot otte måneder har opnået en egenkapital på over 4 millioner kr. i et marked, hvor byggeprojekterne ofte har en mindre økonomisk margen.

NB! Midlertidige boliger - de nye muligheder. Konferencen afholdes d. 6. marts 2018.

- Vi har haft succes med at optimere byggeprojekterne ved at foreslå bygherrer og rådgivere, hvordan projekterne kunne gribes anderledes an, og hvordan byggeleverancer kunne optimeres til gavn for økonomi, kvalitet og tidsramme i det enkelte projekt, forklarer SG Totalentreprises direktør, Robert Mayer.

- Det har blandt andet betydet, at vi har fået lov til at bygge et projekt for en kommune, som ellers var skudt til hjørne, fordi det blev for dyrt for bygherren. Efter vores granskning af projekt og leverancer blev det billigere for bygherre, uden at vi gik på kompromis med byggeriets kvalitet, og derfor blev projektet gennemført. Det samme projekt afleverede vi mere end to måneder før aftalt, uddyber han.

SG Totalentreprise er datterselskab til entreprenørvirksomheden Skou Gruppen, som også er datterselskabets hovedaktionær. Ejerkredsen består desuden af Robert Mayer, Martin Skou Heidemann og Jesper Egund, hvor de 2 sidstnævnte er henholdsvis administrerende direktør og teknisk direktør i Skou Gruppen.

- I ejerkredsen har vi haft fokus på at få en stille og rolig start for at sikre tid til en stram styring af vores byggerier. Det er nemlig afgørende for indtjeningen, som skal gøre SG Totalentreprise økonomisk solid. Den plan er lykkedes, og det er samme plan, vi kører efter i det nye regnskabsår, siger Robert Mayer.

Det er hans klare forventning, at SG Totalentreprise i sit andet regnskabsår vil opnå en egenkapital på mellem 8 til 10 millioner kr. og tilpas tunge referencer til, at virksomheden kan blive prækvalificeret, når offentlige barmarks-projekter kommer i udbud. 

NB! Ringsted investerer 12 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 8. maj 2018.

- Udsigterne er, at markedet for barmarks-projekter fortsætter det høje aktivitetsniveau. Samtidig vil vi bevare vores fokus på optimering af byggeprojekter og leverancer, stram byggestyring, indtjening og ikke tage risikofyldte beslutninger. Derfor ryster jeg ikke på hånden, når jeg siger, at vi i allerede i 2019 har egenkapital og referencer til at deltage i prækvalifikationer, siger Robert Mayer.   

SG Totalentreprises ordrebeholdning for regnskabsåret 2017/18 underbygger de høje forventninger til de kommende års regnskabsresultater. Ordrebeholdningen er i skrivende stund på cirka 40 millioner kr., og virksomheden forventer at omsætte for 50 til 60 millioner kr. i regnskabsåret 1. oktober 2017 til 30. september 2018.

En af de byggesager, som allerede er i ordrebogen, er nybyggeriet af en ejendom for en privat investor på Rådmandsgade på Nørrebro i København. Bygningen skal rumme 13 boliger med parkeringskælder og stå klar i februar 2019.

- Vi er allerede godt i gang med optimering af projektet og tager første spadestik i starten af februar 2018, fortæller Robert Mayer.  


Relaterede konferencer

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Ny udbudslov KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Ungdomsboliger på et modent marked

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Aalborgs massive udviklingsprojekter