Der gives mulighed for at bygge i op til 6 etager blot 15 meter fra motorvejen i den plan for Erhvervskorridoren, som byrådet i Silkeborg har endeligt vedtaget efter en fornyet høring som følge af ønsker om at øge den maksimale bygningshøjde i 2 delområder.

Stor synlighed, let tilgængelighed og tæt på byens puls. Det er visionerne bag det nye erhvervsområde i Silkeborg, Erhvervskorridoren. Ved et byrådsmøde den 29. oktober 2018 blev lokalplanen for det nye erhvervsområde langs Silkeborgmotorvejen, hvor mere end 30.000 potentielle kunder og samarbejdspartnere hver dag kører forbi, endeligt vedtaget.

- Med vedtagelse af lokalplanen for Erhvervskorridoren sætter Silkeborg Kommune nu endnu mere skub i udviklingen af erhvervsområderne omkring Silkeborgmotorvejen. Den synlighed, virksomhederne opnår ved at slå sig ned i Erhvervskorridoren, er noget helt særligt, siger borgmester Steen Vindum.

NB! Silkeborg: De store projekter. Konferencen afholdes d. 13. juni 2019.

Selvom lokalplanen for Erhvervskorridoren først blev endeligt vedtaget den 29.oktober, er det nye erhvervsområde allerede ved at tage form. På nuværende tidspunkt har virksomheder inden for it og vind bygget kontordomicil i området. Og flere projekter er på vej.

God beliggenhed sikrer de bedste forudsætninger for at rekruttere medarbejdere
Erhvervskorridorens beliggenhed har – sideløbende med synlighed - også afgørende betydning for tiltrækning af medarbejdere, vurderer Steen Vindum.

- Med kun 30 minutter til Aarhus, Viborg og Herning sikrer man sin virksomhed en af Silkeborgs bedste placeringer, når det kommer til adgang til og fra hele regionen. Det giver, ikke mindst, virksomhederne de bedste forudsætninger for at kunne rekruttere medarbejdere, siger borgmesteren.

Samtidig ligger Erhvervskorridoren ikke langt fra en bymidte, hvilket gør det lettere at komme til og fra området for kommende medarbejdere, som ikke har bil.

- Det tager ikke mange minutter at komme fra banegården i Silkeborg og ud til erhvervsområdet. Og det er rigtig godt, når der skal rekrutteres medarbejdere. Både fordi man nemt kan pendle til området, men også fordi det skaber synergier til arbejdsmiljøet at være tæt på de muligheder, byen giver, siger Steen Vindum.

NB! Viborg: De store projekter. Konferencen afholdes d. 6. marts 2019.

Udover nærheden til bymidten samt en stribe af Silkeborgs kendte virksomheder, ligger 2 større uddannelsesinstitutioner, Erhvervsskolen College 360 og Silkeborg Gymnasium, også i området.

Erhvervskorridor åbner for forskellige muligheder
I fremtiden skal området rumme kontor- og mindre produktionserhverv samt butikker med særligt pladskrævende varer på op til 5.000 kvm. I alt kan der opføres 20.000 kvm butikker. Der bliver mulighed for at bygge fra minimum 3 og op til 6 etager. Og lokalplanen giver ifølge Silkeborg Kommune gode muligheder for, at en virksomhed kan udvikle profilbyggeri.

Højden og typen af bygninger skal tilsammen være med til at skabe oplevelsen af en indgangsportal til erhvervslivet i Silkeborg.


Relaterede konferencer

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Stormflodssikring af by- og landområder

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den nye Planlov KURSUS