Det danske VindØ-konsortium bestående af PFA, PensionDanmark og Andel har valgt at indlede samarbejde med Nykredit for at undersøge mulighederne for en samlet dansk finansieringsløsning til den kommende energiø i Nordsøen.

Konsortiet bag energiøen VindØ indleder samarbejde med Nykredit. Det er forventningen, at det foreningsejede realkreditselskab vil bidrage til planlægningen af kapital- og finansieringsstrukturen samt levere en betydelig del af fremmedkapitalen baseret på udstedelse af realkreditobligationer.

- Danmark skal også i fremtiden være et grønt foregangsland. Derfor har vi et stærkt ønske om at bringe vores kompetencer i spil og vise verden, hvordan vi med den unikke, danske realkredit kan understøtte udviklingen af verdens første energiø, udtaler Michael Rasmussen, koncernchef i Nykredit.

JYLLAND: Broen til Sjælland for 136 milliarder. Konferencen afholdes den 2. september 2021.

Nykredit er en naturlig partner for VindØ-konsortiet, hvor særligt det dansk forankrede foreningsejerskab matcher VindØ-konsortiets ejerkreds og projektets samfundskritiske natur rigtig godt.

- Vi er i VindØ-konsortiet rigtigt glade for, at Nykredit nu indtræder i samarbejdet om energiøen i Nordsøen. Dels fordi Nykredit som foreningsejet virksomhed passer godt ind på VindØ-holdet, dels fordi vi dermed kan sikre en samlet dansk finansieringsløsning for verdens første energiø, udtaler Torben Möger Pedersen, administrerende direktør i PensionDanmark.

Energiøen er den første af sin slags i verden og vil sikre Danmark en førerposition inden for produktion af store mængder grøn energi til havs; som en grøn livsnerve i et integreret europæisk energisystem. Øen kan desuden huse innovative teknologier som power-to-x og lagring af energi i stor skala, samt naturligvis en havn til servicering af de omkringliggende energianlæg.


Relaterede konferencer

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Ny udbudslov KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS