Green Building Council Denmark og tegnestuen Urban Power er gået sammen om at udvikle et gratis opstartsværktøj, der skal fremme afgørende hensyn til bæredygtighed i byudvikling helt fra projekternes start. Projektet er støttet af den filantropiske forening Realdania.

Bæredygtighed fylder efterhånden meget allerede i opstartsfasen på byggeprojekter, men når det drejer sig om udvikling af hele byområder, er der fortsat meget at vinde ved at tænke bæredygtighed mere ind allerede i udviklingsfasen.

Sådan lyder det fra Green Building Council Denmark og Urban Power, som derfor er gået sammen om at udvikle et opstartsværktøj for nye byområder. Værktøjet skal gøre det lettere at tale om og skabe overblik over de mange forskellige bæredygtighedsfaktorer, der bør tages stilling til i de tidlige faser af et byudviklingsprojekt.

Værktøjet målrettes kommuner, bygherrer og rådgivere, som ofte alle vil være en del af opstartsfasen. Værktøjet kan understøtte, at parterne i fællesskab bliver bedre til at tage velovervejede, bæredygtige valg – allerede, når visionerne for ny by formuleres og lokalplanen udarbejdes.

Opgradering og optimering af ejendomme. Konferencen afholdes den 7. marts 2022.

- Når vi sidder med en kommune og en bygherre er der mange forskellige termer og sprog i spil. Nogle taler FNs verdensmål, andre CO2 regnskab og solceller, mens nogle allerede tidligt i forløbet er meget fokuseret på den konkrete DGNB-certificering. Derfor er det utroligt vigtigt, at vi får bedre muligheder for at kunne italesætte bæredygtigheden i byområder og skabe overblik over hvad, der skal besluttes og hvornår – og hvordan de mange forskellige faktorer påvirker hinanden, siger Rune Veile, arkitekt og partner hos Urban Power.

Siden DGNB for byområder blev søsat i Danmark for otte år siden, har Green Building Council Denmark gennemført kvalitetssikring på flere, ambitiøse byudviklingsprojekter. Men der mangler et værktøj, der skaber en ramme for at arbejde med bæredygtighed, inden man igangsætter DGNB-byområder.

- I vores arbejde med at skabe mere bæredygtige byområder har vi lært samme lektie, som mange har lært ved bygninger. Jo før man indtænker bæredygtighed, desto nemmere er det at skabe mere bæredygtighed. Derfor har vi længe haft et ønske om at udvikle et værktøj, som kan hjælpe med netop dette, udtaler Kreils Kieler Ekelund, ekspert i bæredygtig byudvikling hos Green Building Council Denmark

Træbyggeri: introduktion til best practice, regler og erfaringer. Kurset afholdes den 1. marts 2023.

Dette understøttes af meldinger fra mange af Green Building Council Denmarks medlemmer, der udtrykker et stort behov for en tidligere og mere overskuelig indføring i bæredygtighed og DGNB på bydelsniveau.

For at sikre værktøjets anvendelighed og udbredelse, vil der i projektet inddrages en lang række af fremtidige brugere af værktøjet. Følgegruppen består af en række kommuner, bygherrer og rådgivere.

Værktøjet forventes af blive lanceret i sensommeren 2023, og det bliver frit tilgængeligt via Green Building Council Denmarks hjemmeside. Green Building Council Denmark vil løbende holde værktøjet ajour med nyeste viden og sikre samspil med DGNB-certificering af byområder.

Følgegruppen består af:

Kommuner: Albertslund Kommune, Herlev Kommune, Esbjerg Kommune, Aarhus Kommune,
Odense Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune og Randers Kommune

Bygherrer: NREP, By & Havn og PensionDanmark

Rådgivere: Grandville, Aaen Engineering, Rambøll, Schønherr og Cobe


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Ny udbudslov KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Boligudvikling i Jylland

Fremtidens betonbyggeri