Trods et rekordlavt boligudbud er huspriserne i januar 2021 faldet med 4 procent i forhold til januar 2020. Det er dog ikke udtryk for, at boligmarkedet er kommet under pres, lyder det fra boligøkonom.

Udbuddet af boliger til salg er rekordlavt. Det skulle i teorien få huspriserne til at stige i takt med efterspørgslen, men helt nye tal fra boligmediet Boliga.dk viser, at landets gennemsnitlige priser i stedet er faldet.

I årets første måned lyder den gennemsnitlige udbuds-kvm-pris på villaer og rækkehuse til salg landet over nemlig på 14.494 kr. - hvilket er 4 procent lavere end samme tid sidste år.

Generationsskifte af ejendom. Kurset afholdes den 7. september 2021.

- De faldende udbudspriser er ikke udtryk for, at boligmarkedet er kommet under pres den seneste tid, men for at de mest attraktive og dermed også dyreste boliger hurtigt bliver solgt. Handelsaktiviteten har været høj - og mange steder er der ikke længere ret meget til salg, siger Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom og chefanalytiker hos Nordea Kredit.

- Det betyder, at de billige boliger fylder relativt mere på ejendomsmæglernes hylder, end de plejer, og det får de gennemsnitlige udbudspriser til at falde, siger hun til Boliga.dk.

Landbrugsejendomme: nyt investeringsobjekt. Konferencen afholdes den 20. april 2021.

Lige nu er der blot lidt over 24.500 villaer og rækkehuse til salg på det offentlige boligmarked i Danmark - det er 8.000 færre end for 12 måneder siden, hvor køberne havde over 32.500 huse at vælge imellem.

Selvom huspriserne er faldet lidt, hvis man ser på hele landet som en samlet enhed, så er der også områder, hvor priserne er fortsat med at stige ufortrødent.

Det er blandt andet tilfældet i Bornholm og Solrød Kommune, hvor udbuds-kvm-priserne ifølge Boliga.dk er steget med henholdsvis 22 og 19 procent i forhold til januar 2020.

AALBORG: De store projekter. Konferencen afholdes den 26. maj 2020.

- I nogle kommuner har boligmarkedet så meget fart på, at der er næsten lige stor efterspørgsel efter alle boligerne, der er til salg i området. Det ser vi for eksempel på Bornholm og i Solrød, men også i København, hvor markedet er næsten støvsuget for boliger, siger Lise Nytoft Bergmann.

- Derfor er der ikke ret mange udbudte boliger med lang liggetid i de her områder, og det presser udbudspriserne op. I nogle kommuner - som for eksempel Bornholm og København, går udviklingen næsten for stærkt, og der kunne vi godt ønske os, at der kom noget mere til salg.

Fredede og bevaringsværdige bygninger - nye regler, løsninger og tilskud underlagt BR18. Konferencen afholdes den 25. marts 2021.

Både i Solrød og Bornholm Kommune er antallet af huse til salg godt og vel halveret. Og i København, hvor kvm-priserne på de udbudte huse er steget 14 procent, er der lige nu kun 173 villaer og rækkehuse til salg - sammenlignet med 329 den 1. januar 2020.

Ifølge Lise Nytoft Bergmann vil udbuddet af boliger formentlig stige lidt hen over foråret i takt med at foråret kommer, for herefter at falde igen - med stigende priser til følge.

Se de gennemsnitlige priser på huse i din kommune her.


Relaterede konferencer

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Fremtidens betonbyggeri

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Boligudvikling i Jylland

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Den nye Planlov KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS