Vinderen af arkitektkonkurrencen om Roskilde Sydvest er fundet. Forslaget rummer 19.220 kvm ny bebyggelse med blandt andet 235 nye boliger.

Roskilde Kommune har gennem det seneste halve år afholdt en arkitektkonkurrence for bydelen Roskilde Sydvest. Konkurrencen udspringer af kommunens ”boligpolitik i social balance” og afvikles i tæt samarbejde med Boligselskabet Sjælland og med inddragelse af bydelens beboere.

Siden april 2021 har 3 hold af arkitekter, landskabsarkitekter og rådgivere arbejdet på forslag til en omdannelse af bydelen. Konkurrencen har særligt fokuseret på 3 områder: Centergrunden i Æblehaven og Rønnebærparken, trafikforløbet foran Æblehaven og Rønnebærparken og et parkforløb gennem bydelen fra parken ”Hullet” og til Hyrdehøjskoven.

Nyeste udvikling i træbyggeri. Konferencen afholdes den 3. maj 2022.

En enig dommerkomité pegede på forslaget ”Byens Haver” fra teamet Cornelius Vöge, Masu Planning, Gründl Haahr Arkitekter og JL Engineering som vinder, der nu skal udarbejde et endeligt forslag.

- Det har ikke været en nem opgave, som vi har stillet, men vinderforslaget er lykkedes fantastisk godt med at løse den gordiske knude omkring krydset mellem Centergrunden i Æblehaven og Rønnebærparken, parkforløbet og trafikforløbet. Det vil blive et fantastisk knudepunkt i bydelen, udtaler formand for dommerkomitéen, borgmester Tomas Breddam.

Kollektive boformer: bofællesskaber og andre alternative boformer. Konferencen afholdes den 26. oktober 2021.

Vinderforslaget rummer 19.220 kvm ny bebyggelse med blandt andet 20 rækkehuse med et samlet areal på 1.700 kvm, et sundhedshus på 1.200 kvm og et spise- og kvartershus på 1.220 kvm. Dertil kommer 30 kolonihaver på i alt 1.500 kvm og en ny halbygning eller udvidelse af den eksisterende halbygning på Tjørnegårdsskolen på 2.100 kvm.

Endeligt rummer vinderforslaget Roskildes første bydel i træ. Således skal der i Havebyen efter planen bygges 125 boliger 1-4 etager i form af rækkehuse og lejligheder i punkthuse med et samlet areal på 10.500 kvm.

Vestegnen: De store projekter. Konferencen afholdes den 18. januar 2022.

Forslaget skal nu forelægges beboerne i Æblehaven og Rønnebærparken, som skal tage stilling til forslaget. Det sker ved en række arrangementer i boligområdet. Herefter vil der blive inviteret til yderligere borgerinddragelse i hele bydelen, så lokale ønsker og behov kan indarbejdes i det endelige forslag, skriver Roskilde Kommune.


Relaterede konferencer

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Ungdomsboliger på et modent marked

Den nye Planlov KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter