Der er tale om 17.200 kvm bestående af 178 lejligheder, hvoraf de 25 efter planen er en del af et seniorbofællesskab, foruden5 butikker og et 1.000 kvm stort supermarked.

NREP tager yderligere ansvar for udviklingen af Tingbjerg til en ny bydel af København, når den danske ejendomsudvikler fra omkring årskiftet 2022-23 overtager de DGNB Guld-certificerede 17.200 kvm butiks- og boligejendomme, som ejendomsudvikleren Innovater ejer og opfører på Store Torv i Tingbjerg.

Udover 178 lejligheder, hvoraf de 25 efter planen er en del af et seniorbofællesskab, omfatter projektet 5 butikker og et 1.000 kvm stort Coop 365-supermarked. Byggeriet står efter forventningerne færdigt til årsskiftet 2022-23. Parterne ønsker ikke at oplyse prisen på handlen.

Vestegnen: De store projekter. Konferencen afholdes den 18. januar 2022.

- Sammen med de almene boligselskaber og kommunen er vi stærkt optaget af at udvikle Tingbjerg til en blandet bydel centreret omkring gode forhold for børn og deres familier i åbne og grønne omgivelser, der appellerer til fællesskaber. Præcist som området i sin tid var tænkt af arkitekten Steen Eiler Rasmussen. Denne bebyggelse passer på alle måder, ikke mindst i forhold til bæredygtighed og design til de visioner, der er for området, siger byudviklingsdirektør i NREP, Jens Kramer Mikkelsen.

Mahad Farad, udviklingschef hos ejendomsudvikleren Innovater, er glad for at være en del af udviklingen af Tingbjerg, der sker i respekt for det eksisterende miljø.

Almene boliger: nyeste udvikling. Konferencen afholdes den 23. november 2021.

- I nu 7 år har vi sammen med Tingbjerg Byudvikling, der drives af de almene selskaber fsb og SAB, arbejdet med realiseringen af byudviklingsstrategien lagt af Boligselskaberne og Københavns Kommune i et af de mest konstruktive samarbejder, vi nogensinde har haft. Vi er stolte af at være valgt som samarbejdspartner af de almene selskaber i Tingbjerg og ser frem til at aflevere de nye bebyggelser omkring Store Torv, hvor vi omdanner det eksisterende butikstorv til nye boliger, nye butikker, nye boformer og et nyt alment plejehjem. I den forbindelse glæder det os også, at vi i NREP har fundet en køber, hvis vision for området og de nye bebyggelser er forenelige med vores egne, udtaler Mahad Farad.

Seniorbofællesskaber og seniorboliger. Konferencen afholdes den 28. april 2022.

Midt i april 2021 tog NREP første spadestik til de 400 private og også DGNB Guld-certificerede rækkehuse, der over de kommende år bliver opført i Tingbjerg ved siden af private lejelejligheder og butikker som en del af en grundlæggende renovering af hele Tingbjerg.

Foruden nye ejendomme bliver Tingbjerg Skole renoveret for 120 millioner kr., og der etableres ny daginstitution for de mindste samt en række nye gårdrum med fælleshaver og legepladser. Herudover bliver områdets ensartede beplantning fornyet med større variation og øget biodiversitet.


Relaterede konferencer

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Fremtidens betonbyggeri

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Boligudvikling i Jylland