Væksten i boligpriserne i 2021 forventes at blive den højeste siden 2006, og de markant højere priser har blandt andet fået 5.000 københavnere til at flytte fra byen,

Boligpriserne i Danmark er steget markant under coronapandemien. Den stærke prisfremgang i 2020 og starten af 2021 medfører, at væksten i boligpriserne i 2021 nu forventes at blive den højeste siden 2006.

Fremgangen på boligmarkedet ventes dog at aftage i tempo i lyset af, at den midlertidige effekt fra coronapandemien på boligefterspørgslen aftager, samt at høje prisniveauer i visse områder og lidt højere realkreditrenter også dæmper efterspørgslen.

Således skønnes prisvæksten på 1-familiehuse at blive 13,1 procent i 2021 og 3,8 procent i 2022. Det fremgår af Økonomiske Redegørelse fra Finansministeriet i august 2021.

Plejeboliger til 10 milliarder. Konferencen afholdes den 2. november 2021.

Fra et i forvejen højt udgangspunkt, har prisudviklingen på boligmarkedet i 2021 dermed udviklet sig marginalt højere siden seneste Økonomiske Redegørelse i maj.

- Derfor er der ingen vej udenom for regeringen til at opjustere den forventede årlige boligprisstigning fra +11,2 procent i maj til nu +13,1 procent. At der i 2021 har været tale om en ekstraordinær engangseffekt i kølvandet på corona, fremgår dog af, at man i 2022 venter at være tilbage ved en mere ”normal” etcifret vækstrate for huspriserne, nemlig på 3,8 procent, hvilket dog også er en lille opjustering fra maj-redegørelsen, hvor skønnet hed 3,1 procent, siger DI´s skatte- og boligøkonom Bo Sandberg.

Ellers hæfter DI sig meget ved regeringens sammenligning af boligmarkedet under hhv. corona og tiden op til finanskrisen.

Vestegnen: De store projekter. Konferencen afholdes den 18. januar 2022.

- Ganske vist er boligpriserne i Danmark steget historisk kraftigt i 2021, men der er langt op til den samlede boligprisstigning, vi så i 2005-2007. Og ser man på den såkaldte boligbyrde - boligudgiften i procent af disponibel indkomst - så har den i 2019-2021 ligget relativt stabilt omkring 25 procent, mens den steg kraftigt fra knapt 30 procent i 2005 og 2006 til næsten 40 procent af familiernes disponible indkomst i 2007, 2008 og de følgende år. Det er især den lave rente, der betyder, at boligmarkedet under corona slet ikke lægger bånd på så stor en andel af husholdningsbudgettet som i bobleårene op til finanskrisen, hvilket som positiv sideeffekt også har muliggjort, at der kom overraskende mange førstegangskøbere ind på markedet i 2020, siger Bo Sandberg.

I Danmark har den høje boligefterspørgsel givet sig udslag i et rekordhøjt niveau for boligsalg. I de 4 første måneder af 2021 var der over 6.000 handler med enfamiliehuse om måneden, når der tages højde for almindelige sæsonudsving. Der har de seneste måneder været en vis opbremsning i salgsaktiviteten, som dog fortsat ligger på et højt niveau set i forhold til de seneste årtier, fremgår det af rapporten.

Hillerød: De store projekter. Konferencen afholdes den 5. oktober 2021.

Den skærpede konkurrence blandt boligkøberne er med til at løfte boligpriserne. Det ses også ved, at prisnedslag ved bolighandler i København er faldet mere end i resten af landet. Det bidrager alt andet lige til en stærkere fremgang i boligpriserne. De seneste måneder har der dog været tegn på, at prisnedslagene er steget en anelse, især i København. Det peger også i retning af, at tempoet på boligmarkedet er aftaget en smule.

De højere boligpriser i København har bidraget til en nettofraflytning i 2020 på knap 5.000 personer. Det skal ses i lyset af, at forholdet mellem priserne på ejerlejligheder i København by og huse i Kø-benhavns omegn giver boligejerne bedre muligheder for at udskifte en mindre lejlighed med en bolig med mere plads i forstæderne. Således svarede den gennemsnitlige pris for en lejlighed i København by på 100 kvm til prisen på et hus på 140 kvm i Københavns omegn i 1. kvartal 2021. På trods af nettofraflytningen fra København by voksede befolkningen i 2021 med 5.000 personer som følge af et fødselsoverskud og nettoindvandring.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Fremtidens betonbyggeri

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS