Markant stigning under corona: Flere vil arbejde mere hjemme fremover, og flere yngre familier er også indstillet på længere transport til jobbet, viser spørgeundersøgelse fra YouGov og mæglerkæden Home.

Corona betyder nye tider på jobmarkedet med flere videomøder og hjemmekontor som en del af arbejdslivet, og det påvirker boligmarkedet. Det viser en ny spørgeundersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har gennemført for ejendomsmæglerkæden Home denne sommer med besvarelser fra over 1.000 personer på arbejdsmarkedet.

For et år siden, da YouGov og Home i en tilsvarende undersøgelse spurgte til mulighederne for at arbejde hjemme, var det 22 procent, der svarede "ja" til, at de med coronapandemien allerede arbejdede mere hjemme eller havde udsigt til at arbejde mere hjemme end tidligere.

Viborg: De store projekter. Konferencen afholdes d. 30. marts 2022.

Den andel er nu vokset til 29 procent. De 7 procentpoint svarer til en stigning på knap 32 procent. Ifølge YouGov en "signifikant stigning". Hos Home vurderer man ligeledes, at det er en markant udvikling.

- I løbet af det seneste års tid, der for mange har betydet perioder med tvungent hjemmekontor, er vi blevet langt klogere på, hvordan corona påvirker vores arbejdsliv, og flere virksomheder og medarbejdere har fået øjnene op for, at de ønsker hjemmearbejde som en del af deres arbejdsliv i fremtiden. Mange steder er man ganske naturligt kommet videre med implementeringen i hverdagen, siger Henrik Hauthorn Jensen, der er boligmarkedsanalytiker i Home.

Kolding: Store projekter. Konferencen afholdes den 23. september 2021.

I Danske Bank fremhæver man eksempelvis både øget effektivitet, en mere fleksibel hverdag for medarbejderne samt besparelser i transportudgifter og -tid som gevinster ved hjemmearbejdet.

Besvarelserne i undersøgelsen tyder også på, at de øgede muligheder for at arbejde hjemme påvirker vores ønsker til boligens beliggenhed.

Kalundborg: et vækstcenter for enden af Kattegatforbindelsen. Konferencen afholdes den 27. januar 2022.

Cirka hver 6. - med mulighed for at arbejde hjemme - svarer i undersøgelsen, at de er flyttet eller er indstillet på at flytte længere væk fra deres arbejdsplads. Flest er klar til at flytte op til en times ekstra transporttid væk - det er 10,8 procent. Desuden er 5,4 procent klar til at flytte op mere end en times ekstra transporttid væk

Naturligt nok er det primært blandt de 18-29 årige, som i forvejen er dem, der flytter mest og er mest mobile i forhold til at flytte efter job.

Hillerød: De store projekter. Konferencen afholdes den 5. oktober 2021.

- Meget tyder på, at corona allerede medvirker til at øge mobiliteten på både arbejds- og boligmarkedet, måske til glæde for de mindre bysamfund, fordi man ikke behøver møde på sin arbejdsplads alle ugens dage, men i stedet kan arbejde hjemme en dag eller to om ugen, og dermed bedre kan få en dagligdag med arbejde og børn til at hænge sammen, siger Henrik Hauthorn Jensen fra Home.

Han vurderer, at årsagen til, at flere yngre på arbejdsmarkedet vil flytte længere væk, blandt andet er et ønske om at bo billigere.

ESBJERG: De store projekter. Konferencen afholdes den 13. januar 2022.

- Alternativt drømmer nogle måske om en patriciervilla eller flere kvm, som de ikke ville have råd til i en større by, siger Homes analytiker og påpeger, at fællesskabet og nærheden i de mindre byer også er blevet mere efterspurgt de senere år.

Undersøgelsen viser også et lille fald - fra 46 til 44 procent - der svarer, at hjemmearbejde ikke er en mulighed for dem. Herunder ligger både besvarelser fra personer, der som følge af arbejdets karakter – for eksempel i butik eller på fabrik – ikke har mulighed for at arbejder hjemme, samt fra personer, der er ansat i virksomheder, hvor hjemmearbejde i teorien er muligt, men hvor det af andre årsager ikke er en mulighed.


Relaterede konferencer

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter