Pædagogernes Pension (PBU) og Kuben Management vandt udbuddet om Albo-grunden i Albertslund og udvikler nu det nye boligområde Rådhus Have med 91 nye lejeboliger - med udsigt til Rådhussøen og adgang til rekreative områder.

Med 85 lejligheder og 6 rækkehuse på området bliver der tale om et helt nyt boligområde med lejeboliger centralt beliggende i Albertslund. Det nye boligområde får navnet Rådhus Have.

NB! Alment boligbyggeri i København for 16 milliarder. Kurset afholdes d. 24. oktober 2018.

Lejlighederne, der alle får altan, kommer til at ligge tæt på Albertslund centrum og tæt på Albertslund station. De kommende beboere kan desuden glæde sig til en imponerende udsigt til Rådhussøen og direkte forbindelse til den grønne rekreative park. 

Rådhus Have kommer til at rumme i alt 7.300 kvm nye boliger. Nøgleord for byggeriet er ”tryghed” og ”lighed”. Arkitekturen skal understøtte dette med et stort fælles gårdrum med læ og aftensol - og ved at tilstræbe at alle har mulighed for udsyn til nærområdets smukke omgivelser. Byggeriet forsynes desuden med en parkeringskælder.

NB! Udvikling af nedslidte boligområder for 21 milliarder. Kurset afholdes d. 20. november 2018.

Det er Zeso Architects, der har tegnet Rådhus Have. Zeso er kendt for at skabe byggerier med stærkt fokus på trivsel og velvære.

- Vi glæder os i Albertslund Kommune meget over at Pædagogernes Pensions byggeri, Rådhus Have, nu kan sættes i gang. Albertslund ønsker at udbygge sin position som en attraktiv bosætningskommune. Derfor er det et stort plus for byen, at vi nu får dette spændende boligbyggeri. Den positive udvikling, som byen og kommunen er inde i, underbygges nu også af at en pensionskasse for første gang i mange år ønsker at investere i byen, siger Albertslunds borgmester Steen Christiansen.

NB! Bofællesskaber og nye boformer. Konferencen afholdes d. 7. februar 2019.
 
Pædagogernes Pension har inden for de seneste år med succes lanceret boligbyggerier i høj kvalitet og med unikke beliggenheder i både København, Helsingør, Nyborg og Horsens. Alle steder er der stor interesse for boligerne.

- Rådhus Have er en meget attraktiv investering for os. Vi er med helt fra starten af byggeriets udvikling, og ser det som en mulighed for at få et større stabilt afkast til vores medlemmer. Albertslund er interessant for os, fordi byen har det rette mix af vækst og strategisk god beliggenhed i forhold til København. Vi har valgt at investere i Rådhus Have, fordi vi her kan bygge attraktive lejelejligheder. Rådhus Have vil skabe dejlige rammer for både børnefamilier og 55+-segmentet, siger ejendomsdirektør Ib Jansholt, Pædagogernes Pension, og tilføjer, at medlemmerne vil få fortrinsret til at leje boligerne.

NB! Roskilde: De store projekter. Konferencen afholdes d. 13. december 2018.

Pædagogernes Pension  administrerer pensioner for mere end 110.000 pædagoger. De årlige pensionsindbetalinger udgør 3 milliarder kr. I alt forvalter Pædagogernes Pension en samlet pensionsformue på 70 milliarder kr.

Kuben Management er, i lighed med PBU’s førnævnte øvrige byggeprojekter, også projektudvikler og bygherrerådgiver på Rådhus Have-byggeriet.

NB! Hillerød: De store projekter. Konferencen afholdes d. 30. november 2018.

- Rådhus Have er endnu et eksempel på, hvordan vi i samarbejde med dygtige arkitekter, og professionelle investorer kan udvikle nye, spændende projekter, der rammer de ønsker kommuner, investorer og kommende beboere har til moderne boliger. Bag Rådhus Have ligger blandt andet en stor markedsanalyse fra rådgivningsvirksomheden Exometric, der har afdækket områdets boligpotentiale på det konkrete projekt, og den viser en meget stor interesse for det centralt beliggende boligprojekt, siger Ulf Christensen, administrerende direktør i Kuben Management og Exometric, der i dag begge er en del af NRGi koncernen.

Interesserede kan henvende sig for at blive skrevet op på en interesseliste følgende mail: raadhus-have@kubenman.dk.


Relaterede konferencer

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Fremtidens betonbyggeri

Ungdomsboliger på et modent marked

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Boligudvikling i Jylland

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.