Holbæk Kommune modtog i december 2020, en henvendelse fra en ejendomsinvestor om køb af Holbækhus med henblik på ombygning til ungdomsboliger. Nu skal den 100 år gamle ejendom sættes til salg.

Politikerne i Holbæk Kommune har besluttet at sætte den 4.400 kvm store ejendom Holbækhus til salg. Holbækhus er opført i 1920 som et alderdomshjem og er udvidet af flere gange indtil en ombygning i 1998, hvor 51 boliger blev etableret som kommunale almene ældreboliger. I dag anvendes ejendommen som midlertidig indkvartering af 43 flygtning.

Administrationen vurderer, at den nuværende anvendelse medfører en tiltagende nedslidning af ejendommen og derved hurtigt stigende omkostninger til vedligehold samt en faldende værdi af bygningen. Samtidig anvendes kun enkelte dele af de 911 kvm fællesareal på ejendommen.

- Det er noget, der er blevet arbejdet på længe efterhånden, sagde borgmester i Holbæk Kommune, Christina Krzyrosiak Hansen (S), da politikerne besluttede at sætte bygningen til salg på et kommunalbestyrelsesmøde den 16. juni 2021.

Fredede og bevaringsværdige bygninger - nye 2021-regler, løsninger og tilskud. Konferencen afholdes den 3. november 2021.

Hun tilføjede, at der har været en del udfordringer i processen, idet det ville koste kommunen penge at ændre bygningens funktion.

- Så derfor har vi også skulle tænke os ret godt om, før vi satte den til salg. Vi har haft behov for at få råd til at sælge den, sagde borgmesteren.

Ifølge kommunens administration kan et nyt plangrundlag rumme muligheden for en udvidelse af byggeretten for ejendommen, så der kan bygges nye boliger. I købsaftalen indføjes en klausul om merkøbesum, hvis byggeretten udnyttes.

Finansiering af ejendomsprojekter. Kurset afholdes den 31. august 2021.

Administrationen anbefaler desuden, at en ny bebyggelse placeres på en måde, som sikrer indblikket til den nuværende bebyggelse fra Tidemandsvej og Smithsvej, samt at tilbygningen tilpasser sig det eksisterende bymiljø omkring ejendommen.

- Det er en meget, meget markant bygning. Det er en af de smukkeste bygninger herinde i midtbyen, sagde medlem af kommunalbestyrelsen Carsten Andersen (V) og slog fast, at det derfor er særdeles vigtigt, at der ikke bliver ændret på bygningens ydre udtryk.

Udgifterne til driften af Holbækhus udgør årligt 3,8-4 millioner kr. Holbæk Kommune afholder selv en del af driftsomkostningerne, da der alene kan opkræves lovbestemt egenbetaling af de 43 indkvarterede flygtninge.

Bygningskortlægning forud for renovering og nedrivning. Kurset afholdes den 16. november 2021.

Denne egenbetaling aktuelt knap 1,05 millioner kr. årligt. Kommunen har således et årligt driftsunderskud på 2,7-2,9 millioner kr. på Holbækhus.

Holbækhus er finansieret med indekslån hos KommuneKredit. Ved salg skal de støttede lån indfries, til dagskurs. KommuneKredit beregnede i 2020 det forventede indfrielsesbeløb ultimo 2020 til 40,9 millioner kr. KommuneKredit gjorde i den forbindelse kommunen opmærksom på, at indfrielsesbeløbet kan blive højere end angivet, da disse obligationer er meget populære og svinger meget i kurs.

Ejendommen er offentligt vurderet til 21,7 millioner kr., hvoraf grundværdien udgør 1,6 millioner kr. Ejendommen skal udbydes til salg i offentligt udbud.


Relaterede konferencer

Fremtidens betonbyggeri

Ny udbudslov KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS