Omsætningen steg i 2021 med 18 procent, mens resultatet før skat steg fra 578 millioner til godt 3 milliarder kr.

Jeudan har offentliggjort årsrapporten for 2021. Omsætningen landede på 1,8 milliarder kr. mod 1,5 milliarder kr. i 2020. Driftsresultat (EBIT) på steg fra 834 millioner kr. i 2020 til 876 millioner kr. i 2021, svarende til en vækst på 5  procent.

Resultatet før skat landede på godt 3 milliarder kr. mod 578 millioner kr. i 2020, og egenkapitalen blev forrentet med 26,4 procent i 2021 mod 5,9 procent i 2020.

- Jeudan forlader 2021 med et historisk højt resultat. Det er blandt andet resultatet af en stigende efterspørgsel fra kundernes side, hvilket bekræfter os i, at Jeudans forretningsmodel og dygtige medarbejderes store indsats for at møde netop kundernes ønsker og behov, går op i en højere enhed. Og det også i et udfordrende år, som det forgangne, udtaler Per W. Hallgren, administrerende direktør i Jeudan.

Milliardbyggeri i Helsingør, Nivå og Whiskybæltet. Konferencen afholdes den 29. marts 2022.

Resultatet før kurs- og værdireguleringer (EBVAT) landede på 768 millioner kr. mod 733 millioner kr. i 2020, svarende til en vækst på 5 procent. De seneste 10 år er EBVAT øget med gennemsnitligt 10 procent om året.

De i februar 2022 præciserede forventninger om et resultat før kurs- og værdireguleringer (EBVAT) på cirka 765 millioner kr. blev indfriet. Ved indgangen til 2021 forventede Jeudan en EBVAT på 735-780 millioner kr. på baggrund af en omsætning på 1,6-1,7 milliarder kr.

Lyngby: De store projekter. Konferencen afholdes den 27. april 2022.

Jeudan har foretaget positive værdireguleringer af ejendomme for knap 1,8 milliarder kr. mod 409 millioner kr. i 2020, svarende til 6 procent af de samlede ejendomsværdier. På baggrund af de aktuelle markedsforhold har Jeudan gennemført en reduktion af afkastniveauet med cirka 0,25 procentpoint på hovedparten af ejendommene i København og på Frederiksberg.

Jeudans tomgangsprocent i København udgjorde 1,4 ved udgangen af 2021. Tillægges ledige arealer i udviklingsejendomme i København udgør tomgangsprocenten 3.

Generationsskifte af ejendom. Kurset afholdes den 22. november 2022.

- Vi træder ud af 2021 med en udlejningsprocent på 98,6, hvilket skal ses som et udtryk for kundernes efterspørgsel på velbeliggende kontorlokaler med gode parkeringsmuligheder, og vores løbende fokus på at levere kvalificeret og pålidelig service samt fleksible og tidssvarende kontrakter uden binding og med muligheder for at skalere både op og ned i areal. At en større del af udlejningerne i 2021 først vil få økonomisk effekt i 2022, giver anledning til også at se positivt på fremtiden

For 2022 forventer Jeudan et resultat før renter (EBIT) på niveauet 935-985 millioner kr. og et resultat før kurs- og værdireguleringer (EBVAT) i niveauet 800-850 millioner kr. på baggrund af en omsætning på 1,8 milliarder kr.

Jeudan købte i 2021 i alt 9 ejendomme for 800 millioner kr. og solgte 10 ejendomme for tilsammen 220 millioner kr.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Den nye Planlov KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Ny udbudslov KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Fremtidens betonbyggeri

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne