2 iværksættere vil udskifte mæglerne for projektsalg med software og give markedet gennemsigtighed. Den nye danske online platform Nybygget.dk skal give det fulde overblik over de danske projektbyggerier.

Salget af nybyggerier er ifølge Boligsiden.dk steget med over 60 procent siden 2015, og der har historisk set aldrig været så mange handler for projektsalg som nu. Samtidig er markedet og informationen omkring nybyggerier ifølge de 2 iværksættere Troels Feodor & Rasmus Brohl alt for uigennemsigtig, hvilket de vil gøre noget ved.

De har med ejendomsportalen Nybygget.dk et klart mål: At give et fuldt overblik over samtlige projektbyggerier samt forbinde købere og lejere direkte med bygherrerne.

- Selvom projektering og projektsalgene kører for fuld skrue, er branchen stadig håbløst ”oldschool”, hvad angår markedsføring og overblik. De tunge drenge aka bygherrerne betaler i dyre domme til reklamebureauer og ejendomsmæglere for at promovere deres projekter. I den sidste ende går det ud over slutbrugerne, som skal igennem flere forskellige enkeltstående websites for at finde frem til netop dét projekt, de vil handle, siger Rasmus Brohl, der også står bag udlejningsportalen Homeconnector, og som har 12 års erfaring i boligbranchen.

- Det vil vi komme til livs med et fuldt overblik over alle projektbyggerier sideløbende med, at vi vil tilbyde en softwareløsning, hvor køber kan handle direkte med bygherren. Tænk engang at samtlige handler af projektsalg bliver reduceret med det vederlag, som en mægler og reklamebureauet skulle have haft – det er da det, man vil kalde for en win-win, siger Rasmus Brohl.

NB! Ørestad - nye planer og projekter for 10 milliarder. Konferencen afholdes d. 24. april 2018.

Platformen er gratis for brugerne og er opbygget som et såkaldt "community". Derudover lancerer nybygget.dk en udvidet guide til de boligsøgende som eksempelvis vil vise, om der på nabogrunden bliver bygget en ”klods” på 10 etager samt give et overblik over hvilke daginstitutioner, indkøbsmuligheder og parkeringsforhold, der kommer i det nyetablerede område. Bygherrer får desuden på platformen en softwareløsning, som forbinder køber og sælger direkte med hinanden.

- Jeg stod selv overfor at skulle købe et projektsalg og blev skræmt over den minimale information, jeg kunne indhente i markedet. For mange er det en stor udskrivning at købe bolig. Og tilmed at købe noget, som endnu ikke er opført, gør blot processen endnu mere usikker. Communitiet på Nybygget.dk vil give potentielle købere og lejere indsigt i andres erfaringer med både bygherren, området, kvaliteten af byggeriet med videre - noget jeg selv havde ønsket fandtes, dengang jeg selv var i processen, udtaler Troels Feodor, stifter med baggrund som marketingchef i en række internationale software startups.

De 2 iværksættere har store armbevægelser og forventer i slutningen af 2018 at være en aktiv spiller på flere af de nordiske markeder.


Relaterede konferencer

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligudvikling i København frem til 2030

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Fremtidens betonbyggeri