Gladsaxe Erhvervsbys store aktører i byggebranchen og Gladsaxe Kommune lancerer sammen en helt ny portal, bygcirkulært.dk, hvor virksomheder kan udveksle byggematerialer til genbrug og dermed undgå byggespild.

Hvis en virksomhed har mursten eller vinduer i overskud, hvorfor så ikke give en anden virksomhed mulighed for at bruge det i deres byggeri? Så simpel er tankegangen bag den nye, landsdækkende platform for genbrug af byggematerialer, bygcirkulært.dk. Platformen kan anvendes af alle professionelle aktører i Danmark – virksomheder og offentlige myndigheder.

Portalen er udviklet af og bliver lanceret i et partnerskab mellem erhvervspartnerskabet Gladsaxe Erhvervsby og Gladsaxe Kommune. Gladsaxe Erhvervsby har samlet nogle af de største spillere inden for byggebranchen, og virksomhederne er gået sammen i en taskforce med et fælles mål om at reducere byggespild.

Der er store miljømæssige fordele i at genanvende byggematerialer, samtidig med at det understøtter den bæredygtige omstilling. Idéen med bygcirkulært.dk er at gøre det nemt for virksomheder at komme af med og finde de materialer, de skal bruge, fremfor at overskydende materialer sendes til eksempelvis forbrænding eller deponering.

Femern-byggeriet rundvisning. Den 11. marts 2021.

- Byggeindustrien står for mere end 30 procent af Danmarks CO2-udledning. Det er et meget højt tal og en udfordring, som kun løses ved, at vi går sammen i partnerskaber. Jeg er derfor også utrolig glad for, at det er lykkedes at samle en lang række af byggebranchens centrale aktører om at hjælpe med at løse denne udfordring, siger Karen Brosbøl Wulf, leder af erhvervspartnerskabet Gladsaxe Erhvervsby.

De virksomheder, der står bag platformen, er BAM, Casa, Freja Ejendomme, MOE, MT Højgaard, NCC, Novo Nordisk, PensionDanmark og Gladsaxe Kommune.

- Vi er rigtig glade for at være en del af dette partnerskab. Freja Ejendomme udvikler og sælger ejendomme fra staten og regionerne, og bæredygtighed er derfor blevet et vigtigt fokuspunkt for os. Det er ikke nogen hemmelighed, at byggeindustrien spiller en central rolle, når man ser på CO2-udledningen, og derfor støtter vi selvfølgelig op om samarbejdet om bygcirkulært portalen, siger Lisbeth Nørskov Poulsen, udviklingschef i Freja Ejendomme.

Aktørerne bag platformen har også udarbejdet et idekatalog, som skal inspirere byggeaktører i hele landet til at gøre det mere håndgribeligt at tænke genanvendelse af materialer ind i planlægningen. Det er partnerskabets ønske, at bygherrer og projektledere i de tidlige faser bliver inspireret til at genbruge byggematerialer fra kataloget, og at man ligeledes vil benytte den digitale platform til at formidle materialer.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i Jylland

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Fremtidens betonbyggeri

Boligudvikling i København frem til 2030

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Ungdomsboliger på et modent marked