Historisk fyrtårn samt 382 kvm boliger på en 7.300 kvm stor grund er netop sat til salg hos liebhavermægler.

Keldsnor Fyr ved Bagenkop på Langeland er for 6 dage siden blevet sat til salg. Det skriver boligmediet Boliga.dk.

Udover et fyrtårn følger der med udbuddet også flere huse på i alt 382 kvm bolig, som ifølge salgsopstillingen hos liebhavermægleren Lilienhoff både kan benyttes som sommerhus, helårsbeboelse eller flexbolig. Boligarealet er fordelt på 4 længer.

Fredede og bevaringsværdige bygninger - nye 2021-regler, løsninger og tilskud. Konferensen afholdes den 3. november 2021.

"Én længe er en fritliggende villa i to plan på 135 kvadratmeter, som tidligere var beboet af fyrmesteren og hans familie. Dobbelthuset ved siden af består af et boligareal på 247 kvadratmeter og husede fyrassistenterne. Dobbelthuset egner sig til to familier, idet hver del af huset har egen indgang, eget køkken og bad. Derudover har huset flere stuer samt henholdsvis to og tre soveværelser. Hertil kommer et udhus med værksted, en garage og fire gode, brugbare rum. Husene om gårdspladsen har alle hvide facader og grønne trægavle, vinduer og døre og repræsenterer stilmæssigt både det maritime og det landlige", skriver mægleren i salgsopstllingen, hvor det videre oplyses, at alle bygningerne fredede.

Landbrugsejendomme: nyt investeringsobjekt. Konferencen afholdes den 30. november 2021.

På grunden ligger også et gammel oliehus, der i dag er et atelier, samt en udkigshytte ud til bugten, som under den kolde krig blev brugt til at spotte russiske styrker på deres vej vestpå.

Ejendommen blev sidst handlet tilbage i 2017 for 4,2 millioner kr. og er nu er til salg for 6,8 millioner kr.,

Keldsnor Fyr ligger på en næsten 7.300 kvm stor grund på Langelands sydlige kyst, hvor det siden 1905 har fungeret som pejlemærke for skibstrafikken - og stadig gør det den dag i dag.

JYLLAND: Fredede og bevaringsværdige bygninger - nye 2021-regler, løsninger og tilskud. Konferencen afholdes den 7. april 2022.

Det er som sagt ikke hver dag, at den slags ejendomme rammer boligmarkedet, men lige nu kan du faktisk også få et fyrtårn med i handlen på Bågø udenfor Assens på Fyn.

Her kan du ifølge Boliga.dk købe en næsten 250 kvm stor villa med 48.000 kvm jord på øens sydlige spids, hvor et fredet 8 meter højt fyrtårn fra 1816 følger med. Prisen lyder på 7,5 millioner kr.

Se Keldsnor Fyr her.


Relaterede konferencer

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Boligudvikling i København frem til 2030

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Boligudvikling i Jylland

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Plejeboliger for 25 milliarder kr.