Enemærke & Petersen har påbegyndt udskiftningen af MgO-vindspærreplader på den sidste ud af i alt 16 sager. - En afslutning på et 5 år langt mareridt for os og bygherre, siger direktør Sven Mortensen.

Entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen er ved at have arbejdet sig igennem sagen med de ødelæggende MgO-vindspærreplader, der i 2015 rystede store dele af byggebranchen. Enemærke & Petersen har nemlig igangsat det sidste projekt, hvor facaden skal af- og påmonteres for at udskifte MgO-plader.

Direktør Sven Mortensen har stået i spidsen for det MgO-task force, som Enemærke & Petersen satte på sagen efter voldgiftkendelsen i 2018 som gik virksomheden imod. Ifølge Sven Mortensen er den uheldige sag blevet vendt om til noget mere positivt ved den nye viden, som Enemærke & Petersen har tilegnet sig.

- Vi har igangsat den sidste sag i rækken af MgO-pladeskiftning, og det giver en god følelse at vide, vi får ryddet op efter os selv. Det er en afslutning på et 5 år langt mareridt for os selv og bygherre. Kendelsen gik os imod, men jeg synes, at vi er kommet godt igennem den store udfordring – ovenikøbet med nye kompetencer, siger Sven Mortensen.

Sagen med MgO-pladerne startede i efteråret 2015, da det – efter flere år med brug af pladerne – viste sig, at vindspærrepladerne var uegnede til det danske klima. På trods af at entreprenørvirksomhederne havde fået godkendt brugen af MgO-pladerne, så var brugen af disse samt omkostningen til udskiftningen entreprenørernes ansvar.

Generationsskifte og skatteregler for ejendomsaktører. Kurset afholdes den 22. oktober 2020.

- Voldgiftkendelsen tog pusten fra os i starten, men ud fra vores synspunkt var der ingen anden udvej end at udskifte samtlige plader og udbedre eventuelle følgeskader, selvom det er en omkostningstung proces, siger Sven Mortensen.

Efter kendelsen indgik Enemærke & Petersen et forlig med Byggeskadefonden og flere bygherrer, og der blev afsat 147 millioner kr. til udskiftningen i Enemærke & Petersen. I løbet af efteråret vil den sidste sag være afsluttet.

- Nu er vi i Enemærke & Petersen så småt ved at nå i mål med vores del af udskiftningen. Vores MgO-task force har opnået en god kompetenceopbygning ved at sikre, at udskiftningen er blevet planlagt og koordineret i den rette kvalitet. Vi har fået en helt unik viden på området, siger direktør Sven Mortensen.

Fakta:
• Vindspærrepladerne kom på markedet i 2010. Fra 2012 til marts 2015 udgjorde de mere end 75 procent af markedet for vindspærreplader

• Voldgiftsnævnets kendelse i efteråret 2018 fastsatte en afgørende dato i forhold til placeringen af ansvar. I projekter, hvor pladen var foreskrevet eller godkendt før den 23. december 2013, blev rådgivere eller entreprenørerne idømt ansvaret for brug af pladerne. Konsekvensen var, at rådgivere eller entreprenøren selv skulle bekoste udskiftningen. I sager, hvor valget af pladerne er foretaget efter den 23. december 2013, har bygherrerne skullet bekoste udskiftningen.

• Kendelsen har betydet at entreprenørerne og elementleverandørerne har bekostet udskiftningen på over 75 procent af alle byggesager. Kendelsen har derfor ført til flere konkurser blandt entreprenører.


Relaterede konferencer

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den nye Planlov KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Ny udbudslov KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS