Data fra ejendomshandlerne i 3. kvartal 2021 viser et fortsat meget høj aktivitet på erhvervsejendomsmarkedet i 2021, som kan blive et rekordår.

2021 kan gå hen og blive et af de mest travle år på ejendomsmarkedet nogensinde. Det viser data fra de største erhvervsmæglere, der nu har opgjort aktiviteten for de første t3kvartaler på erhvervsejendomsmarkedet.

Der blev samlet handlet ejendomme for 29 milliarder kr. i 3. kvartal 2021, hvilket er en markant stigning i forhold til 2. kvartal. Den høje aktivitet blev både drevet af store enkelthandler og af et gunstigt marked, fortæller Gregers Nytoft Rasmussen, der er chef for Research hos Colliers.

- Stigningen er først og fremmest drevet af, at mange har et stort kapitalplaceringsbehov. Der er simpelthen en masse penge i markedet, som skal investeres. Danmark betragtes forsat som et sikkert marked særligt hos de udenlandske investorer, som har været mest konkurrencedygtige i de største handler. Indtil videre har de stået for cirka 55 procent af den samlede transaktionsvolumen i 2021, hvor især store internationale spillere som svenske Heimstaden og hollandske Orange Capital Partners har været aktive i Danmark, siger han.

Jylland: FINANSIERING af ejendomsprojekter. Kurset afholdes den 10. november 2021.

Han tilføjer, at de udenlandske investorer for 3. kvartal isoleret set stod for 66 procent af handlerne målt i kr. og ører.

Med det høje niveau i 3. kvartal havner er der samlet handlet ejendomme i 2021 på godt 68 milliarder kr. Til sammenligning blev der i hele 2020 handlet 72 milliarder kr., hvorfor 2021 forventes at overgå sidste år allerede i løbet af oktober i år.

Investorer har fortsat størst appetit på sikre core-ejendomme – både når det gælder kontor og bolig. Over 75 procent af de solgte ejendomme i 2021 til dato er core-ejendomme. Den tendens stiger i 3. kvartal til 80 procent.

Finansiering af ejendomsprojekter. Kurset afholdes den 16. november 2021.

- Appetitten er størst på boliger, der dermed stadig fylder mest i erhvervsejendomsmarkedet. Der er især stor interesse fra langsigtede investorer, som ikke er så risikovillige, men som har et behov for stabile afkast. Derudover ser vi også en stigende interesse for studieboliger blandt investorerne. Det er store handler såsom salgene af Poppelstykket og Telegrafkollegiet i Sydhavnen eksempler på, fortæller Gregers Nytoft Rasmussen.

Han tilføjer, at hotellerne derudover oplevede en væsentlig stigning i handlerne i 2021, selvom stigningen skal ses i forhold til nervøsiteten, som prægede markedet sidste år. Fremgangen blev især drevet af, at den amerikanske investor Starwood Capital både har købt Hotel Sankt Petri og Comfort Hotel Vesterbro i 2021.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Den nye Planlov KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Boligudvikling i Jylland

Ungdomsboliger på et modent marked

Boligudvikling i København frem til 2030