I forbindelse med generationsskifte i advokatfirmaets ejendomsejendomsadministration investerer advokatfirmaet massivt i nye it-løsninger, der skal komme virksomheden og kunderne til gavn på tværs af opgaver og forretningsområder.

WINadvokater med kontor i Greve bistår både virksomheder og ejerledere med alle former for erhvervsretlige spørgsmål. Herudover driver advokatvirksomheden Sydkystens Ejendomsadministration, der håndterer administrative opgaver og løser juridiske sager for over 1000 lejemål inden for både grundejerforeninger, udlejning og ejer- og andelsboligforeninger.

- Det kræver indsigt og erfaring i de ofte mere og mere komplekse love og regler, der skal følges i både virksomheder og boligforeninger. Og her er IT et stærkt værktøj til både at samle information og til at løse opgaver mere hurtigt og effektivt, siger advokat og partner Allan Schouw-Petersen, som sammen med advokat Morten Winsløw er indehavere af WINadvokater.

Hillerød: De store projekter. Konferencen afholdes den 5. oktober 2021.

Advokatfirmaet har løbende opgraderet deres IT-systemer i takt med udviklingen, men i forbindelse med et leder- og generationsskifte i ejendomsadministrationen, der samtidig med lederskiftet ændrer navn fra Sydkystens Ejendomsadministration til WINadvokaternes Ejendomsadministration, opruster virksomheden og gearer sig til vækst.

Det sker med ansættelsen af advokat Kim Hansen, der er hentet fra et af de større ejendomsadministrationsselskaber i Danmark. Han afløser statsautoriseret ejendomsmægler, Marianne Brichmann Andersen, der efter 36 år er gået på pension, men som fortsat følger med på sidelinjen og som i en periode endnu bistår med overdragelse af viden og indsigt i de mange opgaver.

Plejeboliger til 10 milliarder. Konferencen afholdes den 2. november 2021.

- Når en så erfaren og værdsat kollega som Marianne går på pension, er det lidt af en udfordring at finde den rette arvtager. Men med Kim har vi fundet en profil, der både har juridisk baggrund og stor erfaring med ejendomsadministration, siger advokat og partner Morten Winsløw.

- Kim er ekstremt stærk inden for IT-løsninger og de effektiviseringsmuligheder, dér i den forbindelse ligger i en række arbejdsprocesser såvel inden for ejendomsadministration som i den mere klassiske advokatforretning. Og jo mere effektive, vi er i papirarbejdet, desto mere tid får vi frigjort til at tale med vores kunder, der søger rådgivning og sparring hos os, understreger Morten Winsløw.

Fredede og bevaringsværdige bygninger - nye 2021-regler, løsninger og tilskud. Konferensen afholdes den 3. november 2021.

44-årige Kim Hansen er uddannet jurist fra Københavns Universitet i 2006 og har senest været ansat hos Sven Westergaards Ejendomsadministration i 14 år, hvor han arbejdede som advokat med speciale i ejendomsret, andelsboligforeninger, foreningsret og tidligere som administrationschef.

- Det er vigtigt, at tiden bliver benyttet på opgaver, der skaber værdi for kunderne. Ved at digitalisere flere af vores processer vil der frigives afgørende tid til kundepleje og til at udvide kapaciteten, så vi med de samme ressourcer kan løse flere opgaver med fortsat fokus på kvaliteten, understreger Kim Hansen.

Blandt sine opgaver forestår han berigtigelser af ejendomshandler, køb og salg af huse, ejerlejligheder og andelsboliger samt bistår med proaktiv rådgivning i alle aspekter af fast ejendom og erhvervs- og boliglejeret. Også uden for kontortiden bruger Kim Hansen sit store juridiske engagement. Foruden at have været dirigent på over 700 generalforsamlinger er Kim også udpeget som boligdommer ved boligretten i København og på Frederiksberg. Derudover er han tilknyttet advokatvagten på Frederiksberg.


Relaterede konferencer

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Boligudvikling i Jylland

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Stormflodssikring af by- og landområder

Boligudvikling i København frem til 2030

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens