Ejendommen fungerede i 1500-tallet som herregård for adlen og er senest blevet gennemgribende renoveret i 2004.

Det var ikke første gang, at den herskabelige hovedgård, som tilbage i 1500-tallet fungerede som herregård for adlen, har været udbudt til salg, da den ramte markedet i oktober sidste år.

Tværtimod har den siden slutningen af nullerne været til salg af flere omgange, men denne gang var der jackpot: Den historiske ejendom i den lille sydjyske by Veerst, som senere er blevet omdannet til en præstegård, er nemlig blevet solgt. Det skriver boligmediet Boliga.dk.

JYLLAND: Fredede og bevaringsværdige bygninger - nye regler, løsninger og tilskud. Konferencen afholdes den 7. april 2022.

Denne gang skulle der ikke mere end en måned til, før nogen slog til og købte den mere end 600 kvm store bolig, hvor en af de mest genkendelige danske konger Christian den IV engang har overnattet.

Prisen blev der ikke pillet synderligt ved, for de nye ejere har fået nøglerne til de 8 værelser, der tidligere har fungeret som bolig og erhverv for en designvirksomhed, for 4,93 millioner kr.

Vejle: De store projekter. Konferencen afholdes den 10. marts 2022.

Det blev altså til et lille afslag på 65.000 kr. under den oprindelige udbudspris på knap 5 millioner kr., som den tidligere herregård kom til salg med i efteråret.

Det er ikke den eneste herregårdshandel, som gik igennem i det jyske sidste år. I Bramslev Bakker udenfor Hobro med udsigt til Mariager Fjord blev herregårdshotellet Bramslevgaard nemlig solgt lige inden årsskiftet.

Silkeborg: De store projekter. Konferencen afholdes den 24. marts 2022.

Da den historiske landejendom ramte markedet tilbage i februar sidste år, var det med en svimlende udbudspris på 35 millioner kr., der dengang placerede den i toppen af det jyske boligmarked, som det dyreste udbud ifølge Boliga.dk.

Dog melder historien endnu ikke noget om, hvor tæt beløbet, som de nye ejere har betalt for at overtage hotellet med blandt andet 28 værelser, en restaurant, et wellness-center og tilhørende 67 hektar jord, er på udbudsprisen.

Se Danmarks billigeste ”herregård” her.


Relaterede konferencer

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Ungdomsboliger på et modent marked

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Den nye Planlov KURSUS

Ny udbudslov KURSUS