Søndag den 3. juli 2016 klippes snoren til Carlsberg Station, som fremover bliver Carlsberg Byens centrale trafikknudepunkt. S-togsstationen forventes at blive en af hovedstadens mest benyttede og kommer til at afløse den nuværende Enghave Station.

Carlsberg Station åbner officielt den 3. juli 2016. Den nye station, der ligger tæt ved grænsen mellem Frederiksberg og Vesterbro bliver Carlsberg Byens centrale trafikknudepunkt, og allerede efter sommerferien vil den blive dagligt omdrejningspunkt for de 10.000 studerende, der rykker ind på Professionshøjskolen UCC’s nye uddannelsescampus, Campus Carlsberg i Carlsberg Byen.

- Carlsberg Byen bliver et levende bykvarter med plads til både studerende, besøgende og beboere samt butikker, gode spisesteder og kulturelle oplevelser. Det bliver et sted, hvor man bor, arbejder, studerer og klarer sine indkøb. Derfor er det helt afgørende, at der er gode kollektive trafikforbindelser. Med åbningen af Carlsberg Station bliver det nu endnu lettere at komme til og fra bykvarteret, siger Jens Nyhus, administrerende direktør i Carlsberg Byen P/S.

NB! Højhusbyggeri i København. Konferencen afholdes d. 23. februar 2017.

Ifølge DSB er der udsigt til, at stationen bliver blandt hovedstadens 5 mest benyttede S-togsstationer med 24.000 daglige rejsende.

- Vi glæder os meget til at tage den nye station i brug og byde de første passagerer velkommen i de moderne rammer. Med stationens centrale placering og de mange faciliteter, det nye bykvarter kommer til at tilbyde, bliver det attraktivt at tage toget både for daglige pendlere og besøgende i området, siger administrerende direktør i DSB, Flemming Jensen.

Carlsberg Station ligger nogle hundrede meter fra Enghave Station, som bliver taget ud af drift den 3. juli, når den nye station tages i brug. Det sidste tog stopper på Enghave Station klokken
11.53. Det første tog, der standser på Carlsberg Station, er Linje C mod Frederikssund kl. 12.02.

NB! Byudvikling for 18 milliarder på Frederiksberg. Konferencen afholdes d. 17. januar 2017.

Carlsberg Station ligger samme sted som Carlsberg bryggeriet fra 1937 til 1985 havde sin egen godsstation, Station Hof. Den nye station er tegnet af Gottlieb Paludan Architects og støder op til det 82.000 kvm store byggeri, der skal huse Professionshøjskolen UCC’s nye uddannelsescampus samt detailhandel, erhverv og det 100 m høje boligtårn, Bohrs Tårn.

Pladsen foran stationen er en integreret del af byggeriet, idet der er bygget 2 store plateauer ud over skinner og perron på Carlsberg Station, hvor der er plads til cykelparkering. Foruden 3 nedgange fra den nye stationsplads ved UCC byggeriet, er der også adgang til den nye station fra Vesterfælledvej ved Sønder Boulevard. Carlsberg Station er projekteret og udført af Carlsberg Byen som bygherre. Banedanmark og DSB overtager stationen, når den står færdig.


Relaterede konferencer

Fremtidens betonbyggeri

Stormflodssikring af by- og landområder

Boligudvikling i Jylland

Ny udbudslov KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den nye Planlov KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.