På et døgn fik Blue Capital investorer til detailejendom på gågaden i Roskilde. Mange danskere har fået øjnene op for fast ejendom, siger direktør Martin Kibsgaard Jensen.

Det tog mindre end et døgn at finde investorer, da Blue Capital i december 2021 udbød årets investeringsprojekt nummer 11, K/S Skomagergade, Roskilde, med en strøgejendom til 18,2 millioner kr. Ejendommen på 974 kvm fordelt på 3 etager plus kælder er lejet ud til Roskilde Svane Apotek på en kontrakt, som løber til 2028.

- Alle de 11 projekter, vi har udbudt i 2021, er hurtigt blevet fuldtegnet ligesom de 10 projekter, vi sendte på markedet i 2020. Mange danskere vil gerne supplere deres opsparing, som tit omfatter aktier, der kan svinge meget i værdi, og måske obligationer, som de seneste år kun har givet en meget beskeden rente. Fast ejendom kan sikre stabile, løbende lejeindtægter og har derudover historisk ofte givet betragtelige værdistigninger, siger Martin Kibsgaard Jensen, administrerende direktør i Blue Capital med kontor i Aarhus.

Ballerup: de store projekter. Konferencen afholdes den 1. februar 2022.

Siden etableringen i 2010 har Blue Capital udbudt ejendomsprojekter for over 2,4 milliarder kr., typisk med et butikslejemål med en lejer, der har en uopsigelig lejekontrakt på 10-15 år. Mange projekter er udbudt som såkaldte kommanditselskaber eller K/S’er, hvor op til 10 investorer går sammen.

- Generelt oplever vi stor interesse fra lokalområdet, når vi udbyder projekter – folk vil gerne kunne følge med i den ejendom, de overvejer at investere i. Den typiske investor kan betegnes som semiprofessionel og ved en del om ejendomme, men foretrækker at gå ind i færdige projekter med solide lejere på lange kontrakter og med god beliggenhed, siger Martin Kibsgaard Jensen.

Køge: De store projekter. Konferencen afholdes den 8. februar 2022.

Netop god beliggenhed har Skomagergade 19 – midt på gågaden i domkirkebyen. Tidligere har her ligget blandt andet en Fona-butik og tøjkæden Gina Tricot. I 2018 rykkede Svane Apotek fra den modsatte side af gågaden for at få mere plads og ikke mindst optimale adgangsforhold for eksempelvis kørestole og barnevogne. Med Skomagergade 19 som hovedafdeling driver apoteket også 5 filialer andre steder i Roskilde og seks udleveringssteder i oplandet.

Ejendommen bliver finansieret med realkreditlån, et mindre banklån og et indskud fra investorerne på samlet knap 6,5 millioner kr. Investorerne har udsigt til en årlig, gennemsnitlig forrentning på 10,2 procent af den indskudte egenkapital.


Relaterede konferencer

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Boligudvikling i København frem til 2030

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Ny udbudslov KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder