Antallet af boliger udbudt til salg på det danske marked er begyndt at stige, men det samlede udbud ligger stadig langt under normalen.

Antallet af boliger udbudt til salg på det danske marked er begyndt at stige, som det har for vane på denne tid af året. Det skriver boligmediet Boliga.dk.

Særligt sommerhus- og ejerlejlighedsmarkedet, som i løbet af de seneste 12 måneder er blevet godt og grundigt udtømt, har nu fået en frisk indsprøjtning af nye boliger.

Den 1. april 2021 var der således hele 8 procent flere ferieboliger på det landsdækkende boligmarked i forhold til bare én måned før. I samme periode er udbuddet af ejerlejligheder er steget lidt over 1 procent.

CITY og VESTERBRO i Københavns store projekter. Konferencen afholdes den 25. november 2021.

Det er også noget, som kan mærkes hos ejendomsmæglerne, der længe har søgt efter at få flere varer til deres tomme hylder. Det fortæller Thomas Hovgaard, der er kommunikationschef for Nykredit Mægler, Nybolig & Estate.

- Boligmarkedet under corona er kommet bag på de fleste, men påsken har dog stadig været kendetegnet af en stigende interesse for at skifte bolig, som vi plejer at se på denne årstid med mange fridage i træk og godt vejr, siger han til Boliga.dk.

- Det stigende udbud skyldes 2 ting: For det første har flere under corona fået stillet deres boligbehov, og for det andet ser vi flere boligejere, der nu forventer et større overskud ved at sælge, siger Thomas Hovgaard.

Ny trend: Små boliger. Konferencen afholdes den 1. juni 2021.

På trods af at der så småt kommer lidt flere boliger på markedet, så har danskernes store købelyst i løbet af det seneste år, efterladt et boligudbud langt under normalen.

I april 2020 var der nemlig over dobbelt så mange sommerhuse til salg som nu, ligesom der i øjeblikket er næsten 33 procent færre ejerlejligheder på det danske marked i forhold til samme periode sidste år. Det viser Boliga.dks udbudsstatistik.

Det betyder også, at der er langt til det overflødighedshorn af et boligmarked med næsten 60.000 boliger til salg, som vi gik ind i 20’erne med - modsat niveauet på boligmarkedet lige i øjeblikket, der ligger på lidt over 39.000 boliger.

Men noget tyder altså på, at markedet nu begynder at gå i den rigtige retning igen - dog med en ukendt ”coronajoker” in mente.

Nordkysten: Investeringer og ejendomsmarked mellem Hellerup og Helsingør. Konferencen afholdes den 14. oktober 2021.

- Vi forventer, at udbuddet vil fortsætte med at stige hen over foråret og forsommeren, men om det vil fortsætte i samme tempo som nu eller endnu højere afhænger af vores muligheder for at kunne rejse udenlands, så der må vi se tiden an, siger Thomas Hovgaard til Boliga.dk.

Antallet af villaer og rækkehuse på markedet er endnu ikke steget, hvis man ser på landsgennemsnittet den 1. april.

Til gengæld er det ikke faldet i lige så høj grad som de 12 foregående måneder, hvor der blev skåret omkring 1.000 huse af udbuddet hver måned: Forskellen fra marts og april er blot 70 boliger.

Se udbuddet på boligmarkedet i dit område her.


Relaterede konferencer

Fremtidens betonbyggeri

Ungdomsboliger på et modent marked

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Ny udbudslov KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS