Udbudspriserne på huse og lejligheder er steget det seneste år, men farten på prisstigningerne er taget af, siger analytiker.

Boligmarkedet har sat farten betydeligt ned siden de hektiske tider under Corona. Der er markant færre handler nu end for et år siden, og liggetiden på boliger er også blevet længere.

Ifølge en ny statistik fra Finans Danmark, som ejendomsmæglerkæden Home har set nærmere på, har det dog i første omgang ikke gjort det billigere at købe bolig.

Ejendomsmarkedet i inflationstiden. Konferencen afholdes den 17. november 2022.

I juli blev huse og ejerlejligheder på landsplan sat til salg henholdsvis 6,4 procent og 3,7 procent dyrere end i samme måned sidste år.

Senioranalytiker i Danske Bank Bjørn Tangaa Sillemann hæfter sig ved, at boligpriserne ikke stiger så meget, som de har gjort.

- Hvis man sammenligner med år-til-år stigningen for juni, så ser det trods alt ud til, at priserne udvikler sig nogenlunde fladt nu, siger han i en kommentar til de nye tal.

Vejle: De store projekter. Konferencen afholdes den 1. september 2022.

I ejendomsmæglerkæden Home forstår man godt, at boligejerne forsøger at få den maksimale pris for deres bolig.

- Det er helt naturligt. Lige nu er boligmarkedet et sted, hvor køberne og sælgerne skal forsøge at finde hinanden igen på et nyt niveau, men den proces vil tage et par måneder, for man føler jo hinanden lidt på tænderne i øjeblikket, siger boligmarkedsanalytiker i Home Henrik Hauthorn Jensen.

Han understreger dog, at der hver dag er masser af boligsælgere og -købere, der mødes i en handel til en pris, som begge parter er tilfredse med.

Sådan bliver moms og ny skat for ejendomsprojekter. Kurset afholdes den 15. september 2022.

Antallet af handler i første halvdel af året ligger dog i 66 af landets kommuner 25 procent eller mere under salget i 2021.

- Men det er vigtig at huske på, at 2021 var et ekstraordinært år på boligmarkedet, både målt på handler og prisstigninger, og at vi nu ser et boligmarked, der er på vej tilbage til "normalen" fra årene op til corona. Det er en stor omvæltning for alle parter, som tager lidt tid at vænne sig til, vurderer Homes markedsanalytiker.


Relaterede konferencer

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Ny udbudslov KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Servitutter og lokalplaner KURSUS