Danskere på boligjagt har mulighed for at tænke sig lidt mere om, før de skriver under på en købsaftale for deres fremtidige bolig. Liggetiderne for ejerlejligheder i København og på Frederiksberg er næsten tilbage på samme niveau som for et år siden. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.

Siden coronakrisens begyndelse er det gået stærkt på boligmarkedet. Boliger er blevet fjernet hurtigere fra ejendomsmæglernes hylder næsten måned for måned. Men Finans Danmarks dugfriske tal viser, at liggetiderne for huse for første gang stiger siden årsskiftet. Ejerlejligheder står også længere tid til salg, end vi har været vant til i de seneste måneder.

- Det seneste års tid er boligerne blevet fjernet hurtigere og hurtigere fra markedet. Men dagens tal kunne tyde på, at boligmarkedet begynder at komme lidt ned i gear. Boligsælgerne har skullet vente lidt længere tid, inden de kunne fjerne ”Til salg”-skiltet fra vinduet eller forhaven. Og det kan hænge sammen med, at boligkøberne de seneste måneder også har fået lidt flere valgmuligheder på hylderne, siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.

High-end boliger. Konferencen afholdes den 1. marts 2022.

- Antallet af boliger til salg er dog stadig historisk lavt, og vi ser også, at huse og ejerlejligheder fortsat fjernes markant hurtigere fra markedet end for et år siden, tilføjer hun.

I gennemsnit stod huse til salg i 150 dage, inden de blev fjernet fra markedet i august 2021. Tilsvarende stod ejerlejligheder til salg i 95 dage. Liggetiderne er dermed godt 1,5 måned kortere end for 1 år siden for både huse og ejerlejligheder.

Udvikling og investering i rækkehuse. Konferencen afholdes den 5. april 2022.

Mens lejlighedssælgere generelt kan tage deres bolig af markedet halvanden måned hurtigere end for 1 år siden, er billedet et andet, hvis vi zoomer ind på ejerlejlighedsmarkedet i hovedstadsområdet. I Københavns og Frederiksberg kommune står ejerlejlighederne næsten lige så længe til salg som for 1 år siden. I gennemsnit stod ejerlejligheder her til salg i henholdsvis 97 og 65 dage, inden de blev taget af markedet i august 2021. Til sammenligning var den gennemsnitlige liggetid i august 2020 for København og Frederiksberg henholdsvis 104 og 71 dage.

- Det seneste år er det gået meget stærkt på boligmarkedet i hovedstadsområdet. Liggetiderne har været historisk lave, men de er den seneste tid steget lidt igen. Boligerne ligger nu derfor næsten lige så længe til salg i hovedstadsområdet, som for et år siden, inden de fjernes fra markedet, siger Ane Arnth Jensen.

Nordhavn - udviklingsplaner, Nordhavnstunnel, Lynette-øen og Refshaleøen. Konferencen afholdes den 2. marts 2022.

- Det lavere tempo kan tyde på, at boligmarkedet her er ved at vende. Og da hovedstadsområdet historisk set er frontløber for tendenser på boligmarkedet, kan det være, at liggetiderne i de øvrige byer også begynder at bevæge sig opad, siger hun.

Liggetiderne I København ramte bunden i juni og juli 2021 med 79 dage. På Frederiksberg ramte liggetiderne bunden i marts 2021, med en liggetid på 27 dage.

Nordkysten: Investeringer og ejendomsmarked mellem Hellerup og Helsingør. Konferencen afholdes den 14. oktober 2021.

I august 2021 skal købere af en gennemsnitlig ejerlejlighed på 80 kvm i København og Frederiksberg betale henholdsvis 19,77 procent og 17,66 procent mere for lejligheden end i august 2020. Det er en merpris på henholdsvis 742.320 kr. og 718.830 kr.

For hele landet er der en prisstigning på 12,19 procent. Det svarer til 291.760 kr. mere for en gennemsnitlig 80 kvm ejerlejlighed.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i København frem til 2030

Den nye Planlov KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Ungdomsboliger på et modent marked

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Fremtidens betonbyggeri