En 273 kvm stor villa på Richelieus Alle i Hellerup er blevet solgt for 26,25 millioner kr. Gaden er blandt landets dyreste, og den billigst udbudte villa i området koster 14 millioner kr.

Richelieus Alle i Hellerup er ifølge Boliga.dk blandt landets dyreste, og den succesfulde erhvervsmand Martin Kornbek Hansen og hans hustru har betalt 26,25 millioner kr. for fremover at kunne bebo den eksklusive adresse i Hellerup lige nord for København. Det viser tinglysningen af handlen, der netop er gået igennem.

Huset er 273 kvm stort og har en kælder på næsten 140 kvm, mens det blot er Den Schweiziske Ambassade på adressen overfor, der kommer mellem villaen og Øresund.

NB! Midlertidige boliger - de nye muligheder. Konferencen afholdes d. 6. marts 2018.

Martin Kornbek Hansen er blandt ejerne af designvirksomheden &Tradition, der forhandler lamper og interiør designet af blandt andre Verner Panton og Arne Jacobsen. Kornbek Hansen er i dag direktør for virksomheden, der ifølge flere medier har haft så stor succes på særligt de udenlandske markeder, at det i den grad har kunnet mærkes på bundlinien.

Og sidste år trådte flere topfolk fra branchen ind som nye ejere i virksomheden; blandt andre ægteparret Hay fra designfirmaet af samme navn og Bestseller-direktøren, Anders Holch Povlsen.

Richeliues Allé i Hellerup blandt en håndfuld ultra-eksklusive stikveje, der ligger ud mod Øresund. Der er i øjeblikket 10 villaer udbudt i området, hvor den billigste kan erhverves for knap 14 millioner kr., og den dyreste kan købes for 29,8 millioner kr.


Relaterede konferencer

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Stormflodssikring af by- og landområder

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Ungdomsboliger på et modent marked

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Fremtidens betonbyggeri