På trods af et udfordrende 2020 vurderer landets arkitekter og bygningskonstruktører, at arkitektbranchen samlet set har klaret sig fornuftigt igennem det forgangne år. Coronakrisen kan dog få negative konsekvenser på længere sigt.

Selvom coronapandemien sendte chokbølger gennem byggeriet og samfundet som helhed i 2020, så ser store dele af landets arkitektbranche tilbage på 2020 med lettelse. Det er blandt konklusionerne i en ny undersøgelse af Dansk Arkitektpanel, som 2 gange årligt sætter fokus på tendenser, udfordringer og konjunkturer i byggebranchen set med arkitekternes øjne.

I undersøgelsen melder 69 procent af respondenterne om status quo eller fremgang i 1. halvår af 2020, mens 65 procent vurderer, at 2020 samlet set bliver på niveau med 2019 eller bedre. Samtidig svarer 72 procent af respondenterne, at antallet af i igangværende projekter er større eller på samme niveau som i 2019.

Fredericia de store projekter. Konferencen afholdes den 14. april 2021.

Det er byggematerialeleverandøren Cembrit, der står bag Dansk Arkitektpanel, som består af 94 arkitekter, bygningskonstruktører og rådgivere fra arkitektbranchen.

I panelet er blandt andre arkitekt og byggeøkonom, Thue Krog Andersen, der til dagligt arbejder som forretningsleder hos Norconsult. Han kigger tilbage på et år, der for hans eget vedkommende bød på vækst.

- Det var naturligt, at der i starten af året blev trykket på pauseknappen. Men efterfølgende viste 2020 sig som et år, hvor væksten fortsatte. Det tror jeg først og fremmest skyldes, at livet helt banalt har skulle fortsætte. Så i og med, at samfundet blev holdt i gang, har branchen ikke ligget stille, siger Thue Krog Andersen.

JYLLAND: TRÆ-byggeri - udfordringer, løsninger og økonomi. Konferencen afholdes den 27. april 2021.

Han uddyber, at præmissen for arkitektbranchen dog er ændret, fordi vi helt grundlæggende har ændret måden, vi lever og færdes på.

- Jeg tror, at arkitekturen og rådgivningen er en del af løsningen på de udfordringer, som coronakrisen har medført. Coronapandemien har affødt nye behovsmønstre, som har ændret måden, vi lever og færdes på, og her spiller arkitektur og byggeri en stor rolle i at tilpasse samfundet til den nye virkelighed, siger han.

Almene boliger: store projekter. Konferencen afholdes den 11. maj 2021.

Krisen kan få konsekvenser på længere sigt
Mens mange af respondenterne melder om fremgang i 2020, så vurderer dele af arkitektpanelet, at coronakrisen kan få negative konsekvenser for arkitektbranchen på længere sigt. 72 procent mener således, at coronakrisen på den længere bane vil betyde afmatning eller ligefrem tilbagegang i byggebranchen.

Hos Cembrit mener markedsdirektør, Karsten Østergaard Larsen, at det er svært at spå om fremtiden for byggebranchen, men han fremhæver, at de politiske indgreb har været med til at holde hånden under byggeriet, og at de også får betydning for branchen de kommende år.

AALBORG: De store projekter. Konferencen afholdes den 26. maj 2021.

- 2020 har været et uforudsigeligt år, der er endt med at gå over al forventning for byggeriet. Og lige nu ser væksten ud til at fortsætte ufortrødent, i takt med at mange fremskudte investeringer, herunder mange offentlige renoveringsprojekter, realiseres. De seneste tal fra DI Dansk Byggeri viser eksempelvis også, at det professionelle renoveringsmarked forventes at stige med op mod 10 milliarder kroner i 2021, siger han.

Bæredygtighed er den største trend i byggeriet lige nu
Blandt resultaterne fra Dansk Arkitektpanels seneste undersøgelse står det også helt klart, at bæredygtighed er den største trend i byggeriet lige nu set fra arkitektkontorerne. Adspurgt om, hvilken trend der præger byggeriet i Danmark mest i øjeblikket, peger hele 87 procent af respondenterne på bæredygtighed.

Ifølge Thue Krog Andersen er det store fokus på bæredygtighed et resultat af, at der er sket et decideret skift i byggebranchens mindset.

Alternative HOTELprojekter og nye hotelkoncepter. Konferencen afholdes den 20. maj 2021.

- Hvor der tidligere er snakket meget om pris på bæredygtighed, så ser arkitekter, rådgivere og bygherrer i dag, at det har en reel merværdi. Nu kigger man langt mere helhedsorienteret på begrebet, og indtænker alt fra verdensmål og DGNB-certificeringer til økonomi, processer og byggeteknik. I dag handler bæredygtighed altså om langt mere end økonomi alene, det handler også om at skabe byggerier, der er sundere og bedre for samfundet, forklarer han.

Det skærpede fokus på bæredygtighed ses også fra politisk side, hvor byggeriet senest har fået en afgørende rolle i regeringens ambitiøse klimahandlingsplan, der skal sikre den grønne omstilling af byggebranchen. Der er med andre ord lagt op til en mere holistisk tilgang til byggeri, som skal udmønte sig i flere bæredygtige projekter og nedbringe klimaaftrykket i industrien.


Relaterede konferencer

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Boligudvikling i København frem til 2030

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens