Rækkehusene forventes at kunne udlejes fra knap 7.000 kr. per måned, og der påregnes meget stor interesse, når udlejningen påbegyndes midt på året.

Indenfor ringvejen og tæt på Sygeplejeskolen, Zealand Business College, Professionshøjskolen, indkøb og en kommende ny skolehar 2E Group netop købt en 60.000 kvm stor byggegrund, hvorpå der netop er vedtaget lokalplan til rækkehusbebyggelse. Projektet er døbt ”Parkvejens Oase - Næstved” grundet den centrale beliggenhed ved Parkvejen og naturområdet lige derved.

- Alle vores grundige analyser viser, at der i Næstved er en enorm efterspørgelse efter nye rækkehuse, og det behov vil vi gerne bidrage med at udfylde. Og byggeriet opføres naturligvis bæredygtigt med den eftertragtede DGNB-certificering, udtaler administrerende direktør Jesper Skovsgaard fra 2E Group.

Udvikling og investering i rækkehuse. Konferencen afholdes den 5. april 2022.

Arkitekt Steen Gissel, Sweco Architects (tidligere Årstiderne) er valgt som arkitekt af 2E Group på projektet da partnerne sammen har lang mangeårig erfaring i at udvikle eftertragtede boligprojekter sammen.

Lokalplanen giver mulighed for etablering af forskellige former for boligbebyggelse i form af række- og kædehuse samt mindre etagebebyggelse, der udformes som byhuse i 1-3 etager, der både helt og delvist kan sammenbygges med nabobygninger. Ifølge Steen Gissel giver det mulighed for at etablere boligformer, der vil henvende sig til både unge, familier og ældre beboere.

Kalundborg: et vækstcenter for enden af Kattegatforbindelsen. Konferencen afholdes den 27. januar 2022.

- Bebyggelsesplanen er tydeligt inspireret af engelske havebyer med hensyn til rummelighed, åbenhed, materialesammensætning og omfanget af grønne fællesarealer. Vi glæder os i Sweco Architects til at bidrage med den ambitiøse plan, udtaler arkitekt Steen Gissel, Sweco Architects.

Området ved Parkvej ligger på et endnu ikke udviklet landbrugsareal. Bebyggelsen placeres, således at den højeste bebyggelse i op til 3 etager placeres på og omkring bakkedraget centralt i området, mens de øvrige bygninger placeres langs kanten af området.

Femern-byggeriet rundvisning. Den 9. september 2021.

- Grunden har en helt unik beliggenhed indenfor ringvejen tæt ved alt og kun få kilometer fra midtbyen og havnen. Næstved har desuden gode trafikale- og togforbindelser. Og Næstved er ikke mindst strategisk godt placeret, når Femern-forbindelsen er etableret. Som nævnt viser alle vores grundige analyser, at der i Næstved netop nu er meget stort opsparet behov for ny rækkehus bebyggelse, såfremt det bygges inde i byen på en attraktiv placering, og det kan netop opfyldes med ”Parkvejens Oase” placering. Lejepriserne i Næstved er meget attraktive, og der fås rigtig meget ny bolig - både i størrelse og kvalitet for pengene. udtaler Jesper Skovsgaard.

De kommende rækkehuse bliver mellem 60 kvm til 110 kvm store, og de forventes blive udlejet til priser fra knap 7.000 kr. månedligt.


Relaterede konferencer

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Fremtidens betonbyggeri

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS