Politikerne i Aalborg Kommune har vedtaget lokalplanen, og NCC går nu i gang med at opføre byggeriet, der kommer til at rumme både  4.700 kvm parkeringskælder, og 6.900 kvm dagligvarebutik, restaurant, cafe og specialbutikker samt boliger. Nybolig Erhverv Aalborg står for udlejning af erhvervslokaler, og mæglerne har fået flere forespørgsler.

Planerne om at forvandle Budolfi Plads fra en nedslidt plads til et grønt, imødekommende bymiljø, har passeret en ny milepæl. NCC sætter gang i det prestigefyldte byggeri i Aalborg. Lokalplanen er vedtaget, og 1,5 års planlægning er afsluttet. Pladsen forventes færdig i 2019. Glæden over igangsættelsen af det meget omtalte byggeri er da også stor hos områdedirektør hos NCC, Henrik Krogh Holm.

- Vi glæder os meget til at komme i gang på pladsen. Det er et spændende og komplekst projekt, som vi har arbejdet på meget længe. Derfor er det også ekstra dejligt nu for alvor at komme i gang med at omdanne Budolfi Plads til glæde for aalborgenserne, siger han.

NB! Butiksmarkedet i Aalborg 2018-2028. Konferencen afholdes d. 18. januar 2018.

Også Kristian Højsleth, der er direktør for selskabet bag Budolfi Plads A/S glæder sig over, omdannelsen af Budolfi Plads nu er i gang.

- Vi har haft et meget godt og positivt samarbejde med Forvaltningen og politikerne i Aalborg Kommune, og vi synes samarbejdet har resulteret i et fantastisk flot og gennemarbejdet projekt. Vi har naturligvis set frem til at komme i gang med byggeriet og ikke mindst begynde at få udlejningen af butikkerne i gang, siger Kristian Højsleth.
 
Rema 1000 har været med fra start og får facade i Vingårdsgade. Udlejningen af de øvrige erhvervslokaler er overdraget til Nybolig Erhverv Aalborg, som allerede har fået flere forespørgsler.

NB! Aalborg: De store projekter. Konferencen afholdes d. 19. april 2018.

NCC går nu i gang med funderingsarbejdet på pladsen sideløbende med det resterende nedbrydningsarbejde. NCC vil i funderingsarbejdet tage skånsomt hensyn til den arkæologiske undergrund og de omkringliggende bygninger og gør brug af virksomhedens specialviden om fundering i højt komplicerede områder.

- En af konsekvenserne af at bygge inde midt i byen er, at vi må tage alternative metoder til fundering af bygningen i brug. I stedet for pilotering anvender vi borede fundamentspæle, der støbes på stedet. Det er en proces, der er langt mere tidskrævende end normalt og vil tage det meste af 2017, siger Jakob Søe Lundgaard, projektchef ved NCC.


Relaterede konferencer

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Ny udbudslov KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Boligudvikling i Jylland

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter