Hvordan forenkler man hotelgæsternes transport til og fra hotellet og samtidig skaber en værdi med fokus på bæredygtighed? Man tilbyder dem deres egen eldrevet bybil og et godt tilbud med 30 minutters gratis kørsel, så de kan opleve København på egen hånd, uden at skulle tænke på forsikring og parkering – Det gør det til et væsentligt billigere og bæredygtigt alternativ til en taxa.

I starten af april 2018 installerede bybilskonceptet DriveNow 4 elektriske ladestationer på Zleep Hotel Copenhagen Airport i Kastrup, i et forsøg på at forenkle hotelgæsternes færden til og fra lufthavnen. Samtidig forbedres gæsternes mulighed for at opleve Københavns mange destinationer med bæredygtighed og miljø i fokus. Samarbejdet mellem DriveNow og den danske hotelkæde, Zleep Hotels, blev den første hotelaftale af sin slags og har siden start været en kæmpe succes, hvor rigtig mange af hotellets gæster har taget varmt imod bybilerne.

- Vi har siden starten oplevet en rigtig god respons fra vores gæster, der bl.a. har brugt DriveNow elbilen til og fra lufthavnen, men også til at opleve København. Selvom hotellet ligger tæt på det meste, så har rigtig mange af vores gæster alligevel fået øjnene op for den smarte elbil - specielt når de sammenligner vores introtilbud med taxapriserne og hører, at de for en fast lav pris kan køre i deres egen bil og selv bestemme destinationen – også er elbilen tilmed rigtig sjov at køre i, fortæller Susanna Lund, Hotel Manager, Zleep Hotel Copenhagen Airport.

Den store interesse fra hotellets gæster har gjort, at én DriveNow bil allerede har kunne erstatte mindst 3 private køretøjer, fordi flere af gæsterne vælger at lade deres private bil blive hjemme og i stedet låne en elbil til en fast lav pris – endda med et 30 minutters gratis introduktionstilbud, første gang man lejer bilen. Oplades bilen senere på hotellets p-plads, så optjenes der yderligere minutter på kontoen.

NB! Selvkørende biler ÆNDRER byerne. Konferencen afholdes d. 20. september 2018.

Konceptet med at tage sin egen eldrevet bybil i stedet for en taxa eller den offentlige trafik, slippe for dyre parkeringsafgifter, udgifter til vedligeholdelse og opladning samt at bilen bare kan efterlades på en offentlig parkeringsplads, når man ikke vil køre i den mere, er ligesom Zleep Hotels’ koncept baseret på simplicitet - det skal være enkelt og nemt, men selvfølgelig også prisvenligt! Slut med at vente på andre, pak bilen og brug tiden på at shoppe på vejen.

Smartphonen er nøglen til at finde og reservere bilen. Man snupper bare sin DriveNow elbil og kører fra hotellet eller lufthavnen, når man har lyst. Man betaler kun en fast lav minut- eller timepris, som er inkl. leje af bil, forsikring, el og parkering. Derudover betaler man kun for den tid, man bruger bilen – der er ingen skjulte gebyrer eller faste udgifter. Med andre ord skal man kun tænke på én ting, og det er at nyde den korte tur fra lufthavnen eller centrum til Zleep Hotel Copenhagen Airport.

Samarbejdet byder udover en masse fordele også på en helt unik aftale for alle gæsterne på Zleep Hotel Copenhagen Airport. Ved at registrere sig via Zleep Hotels, får man del i tilbuddet med en opstartspris på kun 30 kr. i oprettelse, normalprisen er 89 kr. Oveni prisen medfølger 30 minutter gratis kørsel - mere end rigeligt til at komme til og fra lufthavnen eller Københavns centrum.

Elbilerne hos Zleep Hotel Copenhagen Airport lever op til EU’s krav til CO2-udledning. Med ladestationer lige foran hotellet, er Zleep Hotels med til at invitere alle gæster til en mere grøn og bæredygtig kørsel i byen. Samarbejdet med DriveNow er i denne sammenhæng et led i udviklingen om at blive en mere bæredygtig hotelkæde. Kommer gæsterne i deres egen elbil, kan ladestationerne også anvendes hertil - det kræver dog, at de har deres eget ladeudstyr og kort til aktivering med.


Relaterede konferencer

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Fremtidens betonbyggeri

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.