En idé om B2B-deling af maskiner og materiel vandt Region Sjællands idékonkurrence på Challenges.dk. Med konkurrencen inviterede regionen til åben idéudvikling for at finde deleøkonomiske løsninger for virksomheder.Et koncept som erhvervsminister Brian Mikkelsen gerne ser mere af i fremtiden.

Ved hjælp af en online markedsplads skal virksomheder kunne dele maskiner og materiel, der ikke bliver udnyttet til fulde. På den måde kan eksisterende maskiner og udstyr udnyttes bedre, og små og mellemstore virksomheder slipper for at binde unødigt mange penge i dyre produktionsapparater. Det er grundtanken bag Søren Knudsens vinderidé, med titlen ”Shareb2b”, der netop har vundet den deleøkonomiske idékonkurrence ”Region Sjælland deler”.

NB! Den nye planlov. KURSUS. Afholdes d. 11. maj 2017.

- Det er fantastisk, at vi har vundet. Vores ide er baseret på, hvad vi kan se fungerer. Og titlen bekræfter jo, at det er det rigtige, vi har gang i, og at det måske kan bredes ud til andre sektorer, siger Søren Knudsen med henvisning til hans deleøkonomiske virksomhed FarmBackup, som har bidraget til vinderideen med erfaringer og indsigt i ”business to business” markedet.
 
I konkurrencen, som er foregået på platformen challenges.dk, efterlyste Region Sjælland gode idéer, der kan hjælpe regionens små- og mellemstore virksomheder til at udnytte deleøkonomiske koncepter virksomhederne imellem (business to business).

NB! Moms og skat for byg og ejendom - nye regler og afgørelser. KURSUS. Afholdes d. 21. september 2017.

- Vi ønsker at bidrage til, at regionens virksomheder bliver mere aktive og interesserede i deleøkonomien. Særligt til at dele uudnyttet kapacitet og ressourcer, så vi får øget produktiviteten, innovationen og konkurrenceevnen hos vores virksomheder. Ifølge Dansk Industri kan 30 procent af maskinerne og bygningerne udnyttes bedre, og ShareB2B er et godt bud på en løsning på det problem, siger Jens Stenbæk, regionsrådsformand i Region Sjælland.

I alt fik Region Sjælland 22 spændende idéer ind, som ifølge Jens Stenbæk har givet masser af stof til eftertanke til den fremtidige udvikling af regionens indsats inden for deleøkonomi.

NB! Cirkulær økonomi i byggeriet: Nedrivning, renovering og nybyg. Afholdes d. 1. juni 2017.

Ud over at give Region Sjælland en række spændende idéer til deleøkonomiske koncepter mellem virksomheder, fungerede idékonkurrencen samtidigt som pilotprojekt på platformen Challenges.dk, som drives af Erhvervsstyrelsen.

- Når vi på denne her måde åbner op for at inddrage det private erhvervsliv i formuleringen af løsninger til fremtidens Danmark, åbner vi samtidigt op for, at flere små innovative virksomheder kan byde ind. Og det giver altså en helt ny form for dynamik og nytænkning, som både kommer det offentlige, virksomhederne og borgerne til gavn. Derfor har vi nu relanceret hjemmesiden Challenges.dk, så vi fremadrettet i langt højere grad kan benytte challenges til at invitere alle de gode idéer ind i den offentlige opgaveløsning, siger erhvervsminister Brian Mikkelsen.

NB! Omdannelse af erhverv til bolig. Afholdes d. 26. september 2017.
 
Challenges.dk er et koncept, som skal understøtte innovation i det offentlige og i erhvervslivet ved at invitere til åben ideudvikling omkring løsninger på identificerede problemer – i Region Sjællands tilfælde behovet for bedre udnyttelse af virksomhedernes kapacitet gennem deleøkonomiske koncepter.

Planen er nu at videreudvikle platformen, som led i regeringens arbejde for at fremme deleøkonomien i Danmark, så crowdsourcing i endnu højere grad kan bruges til at skabe innovative løsninger til det offentlige.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i Jylland

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Fremtidens betonbyggeri

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS