Det er den nuværende Gasværksvejens Skole, som flytter ind i skolen i Kødbyen, hvilket forventes at blive til skolestart i 2024. Byggeriet forventes at begynde i maj 2022.

Norconsult har sammen med BAM Danmark, Nord Architects, BBP Arkitekter og BOGL vundet konkurrencen om en ny skole i Kødbyen i København.

– Skolen er et af Københavns vigtigste skolebyggerier. Den bidrager til byudviklingen af det gamle Vesterbro og Kødbyen og opfylder visionen om, at vores byggerier skal have mange anvendelsesmuligheder. Nemlig skole og fritid under ét tag, så den kan bruges både af elever og af andre københavnere i fritiden, siger Københavns overborgmester Lars Weiss i en pressemeddelelse.

Femern-byggeriet rundvisning. Den 11. marts 2021.

Skolen bliver 3-sporet med idrætshal og madskole til gavn for både elever og københavnere, som kan få glæde af skolens faciliteter i fritiden.

Madskolen med eget produktionskøkken er en vigtig del af den pædagogiske og arkitektoniske vision om, at skolen skal indgå i en bymæssig sammenhæng med Kødbyen. Også udearealerne er designet, så de glider sammen med kvarteret, og skolegården bliver åben for adgang udefra. Konceptet favner dermed København Kommunes vision om ”skolen i byen – byen i skolen”.

- Sammen med vores team af ingeniør- og arkitektrådgivere har vi lagt alle kræfter i at udvikle et projekt, der tilpasser sig Kødbyens eksisterende og særegne arkitektur, samtidig med at det opfylder krav og ønsker til mange forskellige funktioner for både skole- og fritidsbrug, udtaler Bo Svendsen, administrerende direktør i BAM Danmark.

Kontrakten er på 274 millioner kr. for opførelsen af skolen. Byggeriet forventes at begynde i maj 2022 og forventes at stå færdigt i maj 2024, så eleverne kan rykke ind til skolestart i august 2024.

Den samlede anlægsbevilling er på 516 millioner kr. til hele byggeriet, som er opdelt i 3 entrepriser: Ombygning af ammoniakkøleanlæg i Kødbyen, byggemodning af grunden, herunder miljøsanering, nedrivninger, og nu opførelsen af selve skolen.


Relaterede konferencer

Den nye Planlov KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Stormflodssikring af by- og landområder

Boligudvikling i Jylland

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030