Arkitektfirmaet Urban Power - indtil for ganske nylig kendt som BCVA - er klar med et nyt forslag, der samtænker stormflodssikring, infrastruktur og byudvikling. Planen er en ny, 550.000 kvm stor ø.

København gennemgår store forandringer i disse år. Byen vokser med over 10.000 indbyggere årligt, hvilket medfører et øget pres på trafikken. Debatten har igennem længere tid kredset om en mulig havnetunnel øst om hovedstaden, ligesom en ny metrolinje til Refshaleøen kan være i støbeskeen.

Men fronterne er trukket skarpt op, og man er enten for eller imod et tunnelprojekt. Samtidig er der store bestræbelser på at klimasikre byen og undgå stormflodsoversvømmelser. Kommunen har allerede en plan i ærmet der inkluderer nye dæmninger både nord og syd for byen.

NB! Fremtidens kystbeskyttelse og sikring af kyster. Konferencen afholdes i samarbejde med Nohr-Con d. 27. september 2017.

Kan vi tænke stormflodssikring, trafik og byudvikling sammen, og dermed skabe en endnu bedre og mere bæredygtig hovedstad? Det spørgsmål har tegnestuen Urban Power stillet sig selv, og resultatet er projektet ”Nordhaleøen”.

Ifølge Rune Veile, er det oplagt at tænke stormflodssikring og byudvikling sammen. At bygge mellem Nordhavnen og Refshaleøen giver ikke kun nye udviklingsmuligheder, det skaber også en mulighed for at få en mere sammenhængende by, hvor det bliver nemt at gå eller cykle fra det ene kvarter til det andet. Nordhaleøen giver mulighed at etablere omkring 900.000 nye kvm, altså mere end 3 gange så meget som der er planlagt i det omdiskuterede Amager Fælled Kvarter.

- Hvis vi ser på de planer, der ligger for havnetunnelen som de ser ud nu, vil den blive en underjordisk omfartsvej til biler med store ar i overfladen i form af afkørselsanlæg, og samtidig vil et større vejanlæg nemt føre til endnu flere biler i bymidten, udtaler Rune Veile, partner i Urban Power.

- Vi tror ikke på at bilerne kan forsvinde fuldstændigt ud af bymidten, men det er vigtigt at tænke i bæredygtig mobilitet, hvor det er nemmere at tage cyklen eller metroen end bilen, understreger han.

NB! Nørrebro og Nordvest: Udvikling og investeringer 2017-2027. Konferencen afholdes d. 14. september 2017.

Med forbindelsen over Nordhaleøen kan der først og fremmest nemt etableres en metrolinje, der forbinder Nordhavnen med Refshaleøen og resten af byen. En ny cykelforbindelse langs en indre lagune med udsigt ind over byen vil skabe en attraktiv cykelrute rundt om byen og understrege Københavns position som bæredygtig cykelby. Der vil stadig være plads til biler, men forbindelsen bliver en neddroslet bygade og reguleres, eventuelt som betalingsvej.

- Der har allerede været diskuteret flere spændende utopiske fremtidsscenarier for udvikling af København ud i Øresund, men dette forslag er et realistisk bud, som kan implementeres indenfor ganske få år. Projektets styrke er at det ikke forudsætter en havnetunnel. Det vil være langt bedre at vente med en tunnelløsning og se tiden an inden vi får skabt en ny trafikal situation vi ikke kender konsekvensen af. "Og hvem ved hvad fremtiden vil bringe – måske overhaler teknologien os indenom med noget vi endnu ikke kender til inden havnetunnellen overhovedet er etableret, siger Rune Veile.


Relaterede konferencer

Stormflodssikring af by- og landområder

Ungdomsboliger på et modent marked

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS