Aalborg Kommune er blevet opmærksom på, at udbuddet af Børne- og Ungeuniverset på Stigsborg er sket efter en ikke-lovlig udbudsmodel, hvorfor udbuddet bliver startet på ny.

Børne- og Ungeuniverset kommer til at rumme 1.000 skoleelever, 100 børnehavebørn og 60 vuggestuebørn. Den nuværende Skansevejens Skole i Nørresundby skal flytte ind i det nye univers på 15.600 kvm fra 2024. I december 2020 blev 5 totalentreprisehold til skolebyggeriet valgt, men det igangværende udbud annulleres.

- Vi har valgt at annullere det igangværende udbud, inden processen er kørt længere, da vi naturligvis vil være sikre på, at byggeriet foregår udbudsmæssigt korrekt. Derfor genstarter vi nu udbudsprocessen med prækvalifikation af tilbudsgivere, siger Jakob Ryttersgaard, der er direktør i Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune.

Skolebyggeri - erfaringer og visioner. Konferencen afholdes den 27. maj 2021.

Baggrunden for at genstarte udbuddet handler om, at den valgte udbudsmodel ikke lovligt kan gennemføres, og at det herudover fremstår uklart, om udbuddet bliver gennemført som en projektkonkurrence eller som et udbud af en totalentreprisekontrakt. Derfor bliver udbuddet startet på ny, og alene lavet som en totalentreprise.

Det medfører, at tidsplanen for projektet forventeligt bliver rykket 4-6 måneder, således at byggeriet af Børne- og Ungeuniverset forventes færdiggjort i slutningen af 2024. Arbejdet med at tilrettelægge et nyt udbud starter op umiddelbart efter påske, så et nyt udbud kan gå i gang hurtigst muligt.

AALBORG: De store projekter. Konferencen afholdes den 26. maj 2021.

- Vi sætter stor pris på det arbejde og den energi, der er lagt i de forskellige tilbud, vi har modtaget. Vi oplever en stor interesse for byggeriet, og vi håber, at tilbudsgiverne ønsker at deltage i det nye udbud. Det er drønærgerligt, at vi nu må genstarte processen. Det rokker dog ikke ved vores mål om at skabe et unikt Børne- og Ungeunivers i Aalborg, siger Jakob Ryttersgaard.

Børne- og Ungeuniverset bliver placeret ved den kommende Stigspark og Limfjorden.


Relaterede konferencer

Ungdomsboliger på et modent marked

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning