Interessen for studie- og ungdomsboliger er stor blandt investorer fra både ind- og udland lige nu, blandt andet fordi investeringerne kommer med en høj grad af sikkerhed, fortæller erhvervsejendomsrådgiveren CBRE, der har rådgivet sælger i processen.

Telegrafkollegiet beliggende på Telegrafvej 5A og 5B i Ballerup uden for København er netop blevet solgt af ejendomsudvikleren Gefion Group for 325 millioner kr. til tyske Catella European Student Housing Fund II (CESFH), der er en investeringsfond ejet af kapitalforvalteren Catella Residential Investment Management (CRIM).

- Én af de helt store kvaliteter ved Telegrafkollegiet er, at det har kunnet tiltrække studerende fra over 54 forskellige uddannelsesretninger, hvor en overvejende del af de studerende læser i København, siger Thomas Færch, administrerende direktør for Gefion Group.

Ny trend: Små boliger. Konferencen afholdes den 1. juni 2021.

Salget er formidlet af erhvervsejendomsrådgiveren CBRE, mens Thylander Gruppen har repræsenteret køber i processen. Interessen for Telegrafkollegiet har været meget stor, fortæller Niels Ole Haagensen, der er Senior Director for Capital Markets hos CBRE.

- Det bestyrker os i vores tro på, at studieboliger også fremover kommer til at være eftertragtede blandt både danske og udenlandske investorer. Det skyldes især, at studieboliger er lette at udleje, hvilket giver sikkerhed for investorerne, siger han.

Finansiering af ejendomsprojekter. Kurset afholdes den 19. maj 2021.

Michael Keune, Managing Director hos CRIM, der har købt Telegrafkollegiet, ser også studieboliger generelt som en attraktiv investeringsmulighed, også efter coronakrisen.

- I begyndelsen af covid-19-pandemien forventede vi, at værdierne for studieboliger ville falde lidt, ligesom resten af markedet. Men det skete ikke på trods af reduceret likviditet og lavere transaktionsniveauer. Modstandsdygtigheden generelt på markedet for studieboliger illustreres fint af det faktum, at alle færdige aktiver i CESHFII-fonden, for eksempel i Mannheim, Linz og det nye opkøb i København, alle er fuldt udlejede, siger Michael Keune.

Vestegnen: De store projekter. Konferencen afholdes den 18. januar 2022.

Telegrafkollegiet består af 262 lejligheder fordelt på et beboelsesareal på 10.226 kvm. Alle lejligheder har eget toilet, bad og køkken, og kælderen er indrettet med moderne fællesfaciliteter som fitnessområde, biograf, vaskerum, loungelokaler og et stort åbent fælleskøkken.

Bygningen, som er fra 1971, var oprindeligt indrettet til kontorbrug, men i 2020 gennemrenoverede Gefion Group bygningen og konverterede den til et moderne kollegie. Arkitekthuset Over Byen har designet de nye studieboliger, som varierer i størrelser mellem 36-54 kvm.

- Vi er glade for at kunne udbygge det tætte samarbejde med Catella, som vi har repræsenteret på det danske marked gennem snart 10 år. Vi vil også gerne takke købers rådgivere Bech-Bruun og Cowi samt alle involverede parter for en god, løsningsorienteret og professionel transaktionsproces, siger Henrik Køhn, Partner i Thylander.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i Jylland

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Den nye Planlov KURSUS