2016 var et rigtig godt år for salget af byggegrunde på Nordfyn – der blev solgt dobbelt så mange som i 2015.

Nordfyns Kommune er en populær destination for boligbyggere. I år 2016 kom der godt gang i salget af byggegrunde på Nordfyn. På de kommunale udstykninger i Otterup, Søndersø, Bogense og Morud blev der i alt solgt 30 grunde – hvilket er en fordobling i forhold til år 2015.
 
Det er særligt udstykningerne Pilegårdsvænget i Søndersø og Stenløkkeparken i Otterup, som trækker de fleste salg. I Søndersø blev der solgt 12, mens der røg 11 i Otterup. I Morud og Bogense er der solgt henholdsvis 4 og 3 grunde, men de tal dækker ikke private udstykninger, som der også er solgt flere af i 2016.

Ifølge borgmester Morten Andersen kan en forklaring på stigning være, at Pilegårdsvænget i Søndersø tilbyder almindelige parcelhusgrunde, hvor der er frihed til at bygge sit hus, som man ønsker sig. Udstykningen Folehaven i retning af Dallund Slot har nemlig meget specifikke krav i forhold til husenes udseende.
 
– Der har været en efterspørgsel på traditionelle parcelhusgrunde i Søndersø. Jeg tror også, at Søndersøs og Otterups attraktive beliggenhed i forhold til Odense betyder meget. Mange mennesker, som bor i de byer, arbejder i Odense, og bevæger man sig nogle få kilometer over kommunegrænsen, stiger priserne på byggegrunde typisk til det dobbelte, siger borgmesteren og hentyder til områder som for eksempel Søhus, Lumby og Næsbyhoved Broby. Med Odinsbroen er det også blevet muligt at undgå midtbyen i Odense, og det er hurtigt at komme til store arbejdspladser som Rosengårdcentret, Ikea og Bilka i Odense i  den sydlige del af byen, siger Morten Andersen.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Fremtidens betonbyggeri

Boligudvikling i Jylland

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens