Stark åbner nyt stort byggecenter på havnen i Nuuk. Med mere end 5.000 kvm under tag samt egen køkken- og fliseudstilling, bliver Stark Nuuk den største forretning af sin slags i Grønland.

Lørdag den 19. november 2022 slår Stark dørene op for sin nye forretning på havnen i den grønlandske hovedstad Nuuk. Udover den nye forretning i Nuuk er Stark til stede i 5 andre grønlandske byer.

- Når vi åbner så stor en forretning i Nuuk er det udtryk for, at vi virkelig tror på Grønland. Generelt er her høj aktivitet og stor tro på fremtiden. Efter corona er turismen nærmest boomet, der er vedtaget store anlægsprojekter som nye lufthavne flere steder, og efterspørgslen på nye boliger er fortsat enorm. Den positive udvikling vil vi gerne være en del af og støtte op om, så derfor investerer vi gerne i Grønland, siger administrerende direktør for Stark Grønland Poul Erik Nørnberg.

Opgradering og optimering af ejendomme. Konferencen afholdes den 7. marts 2022.

For Poul Erik Nørnberg er åbningen af den nye Stark Nuuk på mange måder kronen på værket som administrerende direktør for Starks forretninger i Grønland, som han har haft ansvaret for siden 2007.

Åbningen af den nye butik den 19. november bliver samtidig et farvel til Stark Grønland: Med udgangen af året går Poul Erik Nørnberg på pension og overlader ansvaret til regionsdirektør Glenn Bojer.

Sydhavn: De store projekter. Konferencen afholdes den 8. marts 2023.

- Det har været en kæmpe oplevelse at arbejde med vores forretninger i Grønland og på Grønlandshavnen i Aalborg. Vi står stærkt på det grønlandske marked, og investerer nu i fremtiden med den nye forretning i Nuuk, siger Poul Erik Nørnberg.

Stark har været til stede i Grønland siden 1983 og har forretninger i Nuuk, Aasiaat, Ilulissat, Qaqortoq, Sisimiut og Tasiilaq. Det nye byggecenter i Nuuk er opført af Permagreen Grønland, der har mange års erfaring med at bygge i Grønland.


Relaterede konferencer

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Boligudvikling i Jylland