Næsten 2/3 af de små og mellemstore virksomheder opgiver at byde på statslige og kommunale opgaver, fordi udbuddet er for stort eller for kompliceret at byde på.

Mange offentlige udbud er udformet, så små og mellemstore virksomheder ikke kan være med, eksempelvis fordi udbuddene er for store eller dækker for bredt. Det mener 6 ud af 10 små og mellemstore virksomheder, viser en rundspørge foretaget blandt SMVdanmarks medlemmer i forbindelse med en ny analyse.

- Opgaverne bliver ofte for uoverskuelige at byde på. For eksempek kan en kommune vælge at udbyde vedligehold af en park med alt, hvad det indebærer – beskære træer, tømme skraldespande og sommetider også med drift af en lille café i hjørnet. Det kan en typisk anlægsgartner slet ikke byde på, siger chefkonsulent Bjarke Roed-Frederiksen fra SMVdanmark.

Virksomhederne peger i undersøgelsen på, at udbuddene typisk er for store i forhold til, hvad virksomhederne kan overkomme, at dokumentationskravene er for høje, eller at udbuddene dækker over flere fag, end virksomheden har kompetencer til.

Strategiske partnerskaber. Konferencen afholdes den 11. november 2021.

Som et godt skridt på vejen til at få flere små og mellemstore virksomheder med, foreslår Bjarke Roed-Frederiksen, at kommunerne deler opgaverne op.

- Det gør det muligvis lidt vanskeligere for kommunerne at holde styr på deres opgaver, men det kan sagtens lade sig gøre. Og alternativet er jo, at man ikke får de lokale virksomheder med, hvilket man ofte gerne vil have for at sikre lokal forankring, siger han og opfordrer også kommunerne til at tænke over, hvad de kan gøre for at få flere virksomheder til at byde ind.

Og så advarer han imod, at flere nabokommuner slår sig sammen om et udbud.

- Vi har for eksempel set, hvordan rensning af måtter blev udbudt i et samarbejde med 3 kommuner. Det gør det umuligt for en lokal måtte-renser at byde ind, fordi det ikke giver mening i transporttid. Til gengæld kan det give mening, at tre kommuner slår sig sammen om at forberede selve udbudsmaterialet, men i sidste ende vælger tre forskellige lokale leverandører, siger han.


Relaterede konferencer

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Stormflodssikring af by- og landområder

Boligudvikling i København frem til 2030

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Hvordan vi får mere liv i bykernerne