Anlægget af Femern Bælt-tunnellen er i fuld gang. Det er byggeriet, der huser projektets mange arbejdere også. Adapteo Danmark leverer de fleksible bygninger til den 30.000 kvm store håndværkerby, FLC Village, i Rødbyhavn.

Håndværkerbyen bliver opført for at kunne give de tusinder af mennesker, der arbejder på Femern-Bælt tunnellen, boliger, faciliteter og rekreative rum. Til det formål har Adapteo designet helt nye bygninger. De første var allerede klar til indflytning i sensommeren 2021, og de sidste forventes at stå klar om blot et par måneder.

Fra 24 moduler om måneden til 4 om dagen

Siden 2021 har pavillonleverandøren opstillet 995 moduler, og de sidste 2 års erfaring er kommet Adapteo til gode.

- I begyndelsen tog det os en måned at færdiggøre 24 moduler, som til sammen udgør en bygning. I dag samler vi 4 moduler om dagen. Så vi skal holde momentum for at nå sidste etape, fortæller Jens Schmidt, projektleder hos Adapteo Danmark.

Bygningerne er på 9x3 meter og inkluderer et privat værelse til beboeren, badeværelse med brusebad og toilet samt rekreative rum og udendørs terrasser på begge etager.

Indtil videre har Adapteo opsat 995 moduler. Det svarer til i alt 1.184 værelser. Det betyder, at der mangler 121 moduler, svarende til 160 værelser, der skal stå klar om under 2 måneder.

Odenses kommende investeringer. Konferencen afholdes den 19. april 2023.

- Når bygningerne ankommer til byggepladsen, er de omkring 90 procent færdige og udstyret med møbler, linned og badeværelse. Derefter sætter projektteamet bygningsenheden sammen, og så er den klar til brug. Størstedelen af modulerne bliver til beboelse, mens omkring 100 af dem bliver til fællesområder, hvor beboerne kan slappe af efter en lang arbejdsdag på tunnellen, siger Jens Schmidt.

Byggearbejderne har løbende haft mulighed for at flytte ind i FLC Village. På nuværende tidspunkt bor der omkring 900 arbejdere i Adapteos fleksible byggeri. Når det står helt færdigt, vil der være plads til præcis 1.344 beboere.

- Vi har ved udgangen af uge 8 monteret 37 af de i alt 42 bygninger, der skal opføres. Så det går den rigtige vej, og slutspurten er virkelig sat ind, siger Jens Schmidt.

Planen er, at byggeriet skal stå der, indtil tunnelelementerne er færdige. Derefter vil modulerne langsomt blive taget ned lidt efter lidt. Det forventes, at alle boliger er fjernet når selve tunnelen står klar til brug, og at arbejderne derfor ikke længere behøver et sted at bo i nærheden.

- Det er et meget stort og vigtigt projekt, og at være med til at bidrage til Danmarkshistoriens største anlægsprojekt har været en fantastisk rejse. Det er ikke for sjov, at det bliver Danmarks største hotel, afslutter Jens Schmidt.


Relaterede konferencer

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Ungdomsboliger på et modent marked

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter