AP Ejendomme, har netop solgt boligejendommen Vindrosen med 84 lejeboliger i Risskov ved Aarhus til et schweizisk investerings- og pensionsselskab for 295,5 millioner kr. Managers, Tyskland, med handlen.

Som en del af en aktiv porteføljeforvaltning har AP Pensions datterselskab, AP Ejendomme, solgt boligejendommen Vindrosen i Risskov tæt på centrum af Aarhus. De 84 lejligheder, der stod klar til indflytning i 2017, overtages af en fond forvaltet af Swiss Life Asset Managers, Tyskland, for 295,5 millioner kr. Lejeboligerne skiftede ejer ved årsskiftet.

Vindrosen består af 7 punkthuse på i alt 8.960 kvm og er en del af Risskov Brynet, hvor AP Ejendomme i forvejen ejer et større antal boliger.

Jylland: Syn og skøn - konfliktløsning ved byggeprojekter. Kurset afholdes den 2. februar 2022.

- Vi har ikke været aktive på markedet for at sælge Vindrosen, men som en del af vores aktive porteføljeforvaltning så lytter vi, når der kommer seriøse købere på banen, hvilket har været tilfældet med Swiss Life. Vi mener, at handlen giver god værdi for begge parter, og vi er glade for, at Swiss Life Asset Managers, Tyskland, kan se den samme gode investering i Vindrosen, som vi hele tiden har set. Inden salget har vi haft cirka 420 lejligheder i Risskov Brynet, men med salget af Vindrosen reducerer vi vores risiko i området, hvilket også har indgået i vores overvejelser i forbindelse med handlen, siger administrerende direktør i AP Ejendomme, Peter Olsson.

- Det er nogle populære og gode boliger, hvor du med placeringen i Risskov er tæt på både naturen og Aarhus' byliv, der appellerer til folk i alle aldre. Vindrosen har været en populær vare at have på hylderne, da det altid vil være attraktivt at bo tæt på centrum af landets næststørste by. Det gør det også til en særdeles attraktiv ejendom for investorer, forklarer Peter Olsson.

Jylland: Generationsskifte af ejendom. Kurset afholdes den 23. februar 2022.

Colliers har bistået AP Ejendomme med handlen, mens Kristensen Properties, der er landepartner for Swiss Life Asset Managers, Tyskland, har bistået den reelle køber, nemlig en fond under Swiss Life Asset.

- Vi har haft en god og smidig proces med både sælger og køber, hvor sidstnævnte nu får en ejendom, som passer godt til deres ønsker om at investere i ejendomme med minimalt vedligehold, som sammen med beliggenheden sikrer en stabil lejerefterspørgsel og lejeindtægt de kommende år, fortæller administrerende direktør hos Colliers, Carsten Gørtz Petersen.

Vejle: De store projekter. Konferencen afholdes den 10. marts 2022.

De 84 lejligheder i Vindrosen er fra 85-133 kvm.

Ud over Vindrosen har AP Ejendomme i Risskov Brynet også opført Kværnloftet, der består af 128 lejeboliger, og Broloftet, der har 211 lejeboliger. Kværnloftet og Broloftet er fortsat en del af AP Ejendommes portefølje.


Relaterede konferencer

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den nye Planlov KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND