Sampension har sammen med Kristensen Properties købt knap halvdelen af Teknikerbyen i Virum af SEB Pension for blandt andet at etablere et moderne kontorhotel. Med investeringen i Teknikerbyen er Sampensions danske direkte ejendomsportefølje på 6,8 milliarder kr.

Teknikerbyen i Virum har fået nye ejere. For 122 millioner kr. har Sampension sammen med Kristensen Properties købt 2 af de 3 bygninger i Teknikerbyen af SEB Pension, svarende til knap halvdelen af de i alt 47.000 kvm, som blandt andet huser en del af den rådgivende ingeniørvirksomhed Niras samt forsikrings- og pensionsmæglervirksomheden Marsh/Mercer.

- Vi oplever i øjeblikket en stigende efterspørgsel efter moderne, fleksible kontorbygninger med gode parkeringsforhold, tidssvarende klimainstallationer, fleksibel indretning og adgang til gode fællesfaciliteter som for eksempel kantine og mødelokaler. Det kan vi skabe i Teknikerbyen, forklarer Hasse Jørgensen, administrerende direktør i Sampension om investeringen.

Håndværkere går snarest i gang med at omdanne en del af de eksisterende lokaler til et moderne multibrugerhus. De 2 bygningers struktur gør det nemlig muligt at etablere en indretning som flerbrugerejendom med en kombination af lejere på helt små arealer, efter principperne om et fuldservice kontorhotel, til større enkeltlejere.

NB! Udlejning af kontorejendomme og kontorhoteller. Afholdes d. 5. april 2018.

Sampension er hovedinvestor, mens Kristensen Properties ud over at være medinvestor også vil fungere som asset manager og rådgiver for konsortiet.

- Vi glæder os til at forvandle ejendommene i Teknikerbyen, der jo ligger i et skønt grønt område, til en oplagt placering for moderne virksomheder med fleksible arealbehov og fokus på medarbejdertrivsel, siger Michael Schmidt, der er teknisk direktør hos Kristensen Properties.

Bygningerne er opført i 1972 og ligger relativt tæt på både Helsingør- og Lyngbymotorvejen. Transporttiden til centrum er omkring 20 minutter.

- Det er en spændende investering, hvor vi til en attraktiv udlejningspris vil være i stand til at tilbyde et godt alternativ til kontorlokaler midt i København. Med Kristensen Properties har vi samme partner, som i en lignende kontorejendom i Aalborg, hvor vi har gode erfaringer med at drive kontorhotel i fællesskab, siger Hasse Jørgensen.

 

 


Relaterede konferencer

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Boligudvikling i København frem til 2030

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Stormflodssikring af by- og landområder

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Boligudvikling i Jylland

Fremtidens betonbyggeri

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS