Villasalget er ikke gået ned i tempo de sidste par måneder, mens farten tager af markedet for ejerlejligheder, viser nye tal.

Selvom der gives større afslag i pris, og salgspriserne generelt er faldet de seneste måneder som følge af den voldsomme inflation, har det ikke påvirket den tid, det tager at sælge et parcelhus.

Ifølge tal fra Boligsiden.dk tog det i gennemsnit 115 dage at sælge et parcelhus i marts, mens det tal i august er faldet til 106 dage. For ejerlejligheder er tendensen omvendt. I marts tog det 81 dage at få solgt mod 85 dage i august.

Ifølge ejendomsmæglerkæden Estate er det ikke markante stigninger eller fald, der er tale om, men udviklingerne fortæller, hvor markedet kan være på vej hen.

Ejendomsmarkedet i inflationstiden: Aktuelle udfordringer for ejendomsmarkedet. Konferencen afholdes den 17. november 2022.

- Markedet for ejerlejligheder har vi gang på gang set være forbløffende påvirkeligt af konjunkturerne, modsat markedet for rækkehuse og villaer, og det er også det, vi ser nu, siger Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i Estate.

Især i de store byer, hvor den største koncentration af ejerlejligheder findes, har der også været de største prisstigninger, og når markedet vender, har det størst effekt der, mener han.

- I de store byer oplever vi nogle andre flyttemønstre, end vi gør i provinsen. Mange overvejer måske at flytte til byen for at bo tættere på deres arbejdsplads eller studie, men bliver de økonomiske konditioner for stramme, kan det være beslutningen udskydes, og dermed kan det påvirke ejerlejlighedsmarkedet markant på kort tid, hvor vi for eksempel ser længere salgstider eller prisfald og stigende udbud, siger Thomas Hovgaard.

Befolkningsudvikling og ejendomsmarkedet. Konferencen afholdes den 28. marts 2023.

Han mener, at udviklingen vil følge inflationen tæt.

- Hvordan markedet kommer til at udvikle sig, afhænger ligesom så meget andet i økonomien lige nu, om hvilke tiltag den næste regering kommer til at lave. Det handler om forudsigelighed i økonomien, og om der kommer lempelser på energiafgifterne, som sammen med den stigende rente er driverne bag udviklingen på boligmarkedet, siger Thomas Hovgaard.


Relaterede konferencer

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Boligudvikling i København frem til 2030

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder