En 26.400 kvm stor grund omkring Kokkedal station skal udvikles med familieboliger, ungdomsboliger, seniorbofællesskaber, friplejehjem, parkeringshus, butikker og grønne byrum.

Hørsholm Kommune har netop udråbt det vinderhold, der skal transformere området omkring Kokkedal station til en ny bydel. RUM og Sophienberg Gruppen står i front for holdet, der desuden består af EOS Partners ved Kristin Arendt, C.F. Møller Architects og BOGL.

- I dag er stationsområdet et sammensat pendler-knudepunkt uden et tydeligt hierarki. Området skal nu samles i ét arkitektonisk greb, og historien om området skal genfortælles. Derfor navngiver vi også området på ny, fortæller Claus Jensen, partner i RUM.

På grunden skal der både udvikles familieboliger, kollegieboliger, seniorbofællesskaber, friplejehjem, butikker og grønne byrum.

Seniorbofællesskaber og seniorboliger. Konferencen afholdes den 28. april 2022.

- Ved at tilbyde blandede boformer med blandt andet bofællesskab, mange varierede boligstørrelser, ungdomsboliger og friplejehjem sikrer vi en stor mangfoldighed i beboersammensætningen og et bedre bymiljø, udtaler Thue Stagsted, kommerciel direktør og partner i Sophienberg Gruppen.

Området ligger øst og vest for togbanen, og vinderholdet foreslår derfor en gangbro, Kronbroen, der skal sikre sammenhæng på tværs af bydelen. Bæredygtighed på alle fronter er tænkt ind i projektet helt fra starten, da byområdet skal certificeres til DGNB Guld.

Det omfattende byudviklingsprojekt består af en række delprojekter, der omfatter et varieret og harmonisk udbud af boliger, butikker, offentlige funktioner og landskabsrum i et samlet arkitektonisk hovedgreb. Konkret består vinderprojektet af en række delprojekter med et samlet omfang på 21.000 kvm:

Kronhøj – familieboliger, seniorbofællesskab og butikker. Kronhøj bliver med sin markante runde bygning et identitetsskabende pejlemærke i området, et samlings- og mødested for områdets beboere og pendlere og et hjem for familier og seniorer.

Kalvehavetårnet – kollegieboliger. ”Det udadvendte fitness/ungdomstårn står selvsikkert og dramatisk på kanten af baneterrænets lange krumme kig”, som der står i bedømmelsesrapporten. Kalvehavetårnet bliver Kronholms generator for energi og aktivitet. Kombinationen af ungdomsboliger, fitness og bevægelse skaber en fælles synergi. Gennem trappeanlæg, fitnesscenter i stueetagen og boldbur på taget skabes optimale bevægelsesrum for mennesker i alle aldre.

Nordkysten: Investeringer og ejendomsmarked mellem Hellerup og Helsingør. Konferencen afholdes den 14. oktober 2021.

Skovbo – familieboliger. Byhusene i 2 til 4 etager bringer en mindre bymæssig skala til bydelen. Husene har tagterrasser og nære udeområder, facader i flotte afdæmpede farver og vedligeholdelsesfri overflader.

Hjortebo – seniorbofællesskab, dagligvarebutik og parkeringshus med 560 parkeringspladser i ét samlet byggeri.

Blixens Have – friplejehjem. På østsiden af banen danner friplejehjemmet og Hjortebo med sine 2 voluminer et gavlmotiv mod banelegemet. Friplejehjemmet skal drives af svenske Nordlandia, der dermed for første gang træder ind på det danske marked.

Stationshusene – seniorvenlige boliger, der sammen med de eksisterende bygninger indrammer den nye stationsplads. Her er også mulighed for etablering af et sundhedscenter.

Hirsch Haverne – seniorbofællesskab med en række fællesfunktioner, blandt andet væksthuse på opløftet tagniveau.

Vinderprojektet er udviklet i et tæt samarbejde mellem projektets parter, der består af udviklerne Sophienberg Gruppen og EOS Partners ved Kristin Arendt, arkitektfirmaet RUM, der har tegnet og udviklet 6 af delprojekterne, C.F. Møller Architects, der har tegnet delprojektet Hjortebo samt BOGL, der har stået for landskabshelhedsplanen.

Delprojekterne afleveres løbende, og den nye bydel forventes at stå færdig i 2024.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligudvikling i København frem til 2030

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Stormflodssikring af by- og landområder

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked